Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord

Vor Arm har knuset denne Røverflok,
Men skulle vi forny dens onde Idræt!
Kun slet det sømmed sig for os, som alle
Fra Odin stamme ned. En anden Trang
Os sanked her, det høit skal nævnes
I 📌Nord, hvi 📌Danmarks Kæmpeskare drog
46Til 📌Vindland hen. – I veed, paa 📌Bretlands Kyst
Jeg har et Rige, som jeg kunde raade.
Hvi kom jeg hid? hvi stillede jeg mig
I eders Spidse, nu da Haaret graaner,
Da jeg med Hæder kunde i min Hal
Hensidde rolig, trodse 👤Haralds Vrede?
Oplader eders Øine, Kæmper! ser
Hvor 📌Nordens Aand i 📌Norden selv forsvinder,
Hvormangen Drot nu kaster gamle Sæd,
For hviden 👤Krist at tjene! ser med Harme
En Klerk fra 📌Saksland knæle, sukke der
Hvor fordum Kæmpen sad og Skjalden kvad!