↩ Endelig føler Grundtvig sig misforstået i forbindelse med den behandling, han har givet 👤Saxos beretning om sagnkongen ►Gorm og ►Udgårdsloke. Grundtvig pointerer, at han blot har villet klargøre den forskel, der er på 👤Saxos euhemeristiske holdning (dvs. en opfattelse, at myter og sagn om fortidens guder reelt handlede om fremtrædende mennesker, der i kraft af bedrifter og begavelse blev regnet for guddommelige) og eddadigtenes, der tager guder og ►jætter ‘alvorligt’ (her eksemplificeret ved ►Lokasenna og ►Harbarsljoð, begge fra ►Den ældre Edda). Samtidig udsætter Grundtvig behændigt det badenske sværmerbegreb for en drejning, der peger bort fra ham selv og over på andre tolkere af 👤Saxo (sp. 1454).