Den forvandlede blomst
✂ Digtet består af 12 regelmæssige strofer i tillempet balladestil. I digtets tre første strofer skildrer det lyriske jeg sin oplevelse af, hvordan den harmoniske natur er et billede på den nordiske kærlighedsgudinde ►Freja. Oprindeligt havde det lyriske jeg oplevet naturen som modsætningsfyldt og dæmonisk (strofe 6), men ved mødet med blomsten, der forvandlede sig til en kvinde (strofe 7-8), ændrede naturen karakter og blev et symbol på ►Freja. Kvinden, eller gudinden, som hun kaldes i strofe 9, opfordrede det lyriske jeg til at forsage det jordiske. Herved fik han lov at skue ind i den nordiske oldtid (strofe 10), hvorefter han sværger troskab til norden (strofe 11). Digtet slutter med opfordringen til at synge ►Frejas lovsang.
✂ Blomsten, der forvandler sig til en kvinde, kan muligvis være inspireret af 👤Novalis' romanfragment ►Heinrich von Ofterdingen fra 1802. I en drøm møder hovedpersonen Heinrich en blå blomst, som forvandler sig til en kvinde. Længslen efter at genfinde blomsten gør Heinrich til digter. Grundtvig havde stiftet bekendtskab med 👤Novalis' værker gennem 👤Henrich Steffens' 👤Goethe-forelæsninger i 1803 (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 220). I en senere polemik med 👤H.C. Ørsted omtaler Grundtvig både poesiens blå blomst og ►Heinrich von Ofterdingen; sidstnævnte afstår han dog fra at kommentere, da det i så fald ville blive “en heel Afhandling om Poesie” (►Grundtvig 1815a, s. 194).