↩
515Ei vil jeg tale om, ►hvorlunde
Det ►Gran, som fødtes i din Aand,
Dog under din og Konstens Haand
Saa umanerlig vokse kunde;
Thi Sligt er kun en Naadegave,
Som kun de fromme Sjele have.
Vist Mange vilde været glade
Ved at faa fyldt tolv, seksten ►Blade,
Men du i Snesevis kun tæller,
Som Vandet af en Kilde, vælder
Det sorte Vand, jeg mener Blækket.
Af Akter fik du rigtig fem;
Naar femtegang nedruller ►Dækket,
Og Nogen da gaar tørstig hjem,
Sig selv han ene maa beskylde,
Thi ham kan Fanden ikke fylde.