↩ ► Saa er sagt af sagnkyndige Mænd, at i meget gammel Tid, end før Asamænd ►indkom i 📌Nord, da var en Kæmpe af Gudernes Æt, rig og mægtig, og dertil begavet med allehaande Kløgt, men mest med den, som Spaakløgt ►heder, og som af al er først at nævne; thi vel er det Noget, at kende 498Tiden, som hun nu er, og end Mere, ret at vide, hvordan hun været haver, men Mest er det at se og forstaa, hvad hun skal vorde. ►Nor var Kæmpens Navn, og ham fødtes tvende Sønner, hed En ►Noreg, og ►Gautur den Anden, men kun een Datter ►aatte han, og er hun ►nævnet ►Dana. Han skiftede 📌Nordurlande udi trende Parter, og fik ►Noreg den Part, som efter ham er ►nævnet 📌Norrige, og er det et haardt Land, og fuldt med Elv og Fjelde, men dog fagert i sin Maade, og rigt paa Malm og Stene. ►Dana fik de Øer, som svømme udi 📌Østersaltet, lystelige at bygge paa, med Korn, med Eg og Bøg og med ►blommede Enge; saa fik hun ►og 📌Jotland og Alt hvad som Mænd ►nævne 📌Danmark. ►Gautur fik 📌Gautland, som nu ►nævnes 📌Svithjod, og er det sandt at sige, at ►ligervis som han ►byggede mellem ►baade Sødskende, saa havde ►og hans Odel i mange Maader ►Ligning med Begges, aldenstund han ligesom kunde række den ene Haand til sin Broder paa det høie Fjeld, og den anden til Søsteren i Dal. ►Saa var ►Landeskifte, men ei kommer ►Gautur mer ved denne Saga.