↩ I 1808, kort efter 👤Frederik 6. var blevet konge, blev ordenen udvidet og inddelt i fire klasser. Således blev det muligt at hædre og motivere fremtrædende borgere uden adelstitel. For tillige at kunne motivere og belønne menigmand for at have “gavnet Fædrelandet”, blev Dannebrogsmændenes Hæderstegn indstiftet efterfølgende, og de første Dannebrogsmænd blev udnævnt på kongens fødselsdag, 29. januar 1809, ved en fest på Rosenborg Slot (►Kaarsted 1993, s. 110). Hele Dannebrogordenens historie blev i forbindelse med dens udvidelse afhandlet i artiklen ►“Om de Danske Ridderordener” i ► Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 21. januar 1809, hvilket kan have inspireret Grundtvig til de sidste seks strofer af skjaldens kvad i “Saga om ►Nor og hans Æt”. Mens artiklen fremhæver, at ikke fødsel men “kun Daad bør adle Manden” (sp. 472), betoner Grundtvig ordenens kristne oprindelse. Han fremdrager det selvforskyldte tab af Dannebrog i slaget ved Hemmingsted i år 1500 (str. 5, sp. 508). Tabet i denne “syndige strid” udsonedes først ved briternes “syndige strid”: overfaldet på København 1807 (str. 6, sp. 509).