↩ Diskrepansen mellem Grundtvigs formål med de tre optrin, at skildre kristendommens overvindelse af hedenskaben, og det færdige resultat kommer til udtryk i personskildringen. Sympatien ligger overvejende hos de hedenske figurer, men kristendommens komme er historisk uafvendeligt. Grundtvig skildrer dens sejr ved at lade ►Vagns kone, ►Ingeborg, overlade sønnen Toke til 👤Odinkars opdragelse. Toke er ikke en aktiv figur i dramaet, han har end ikke en replik. Værket afsluttes med 👤Odinkars bøn og Tokes dåb, og på den måde, forstår man, slår kristendommen rødder i landet. 👤Lundgreen-Nielsen giver følgende karakteristik af værket og dets forfatter: “Skønt Grundtvig har en ubestridelig kristen baggrund både i sit syn på historien og i sin ‘poetik’, formår han ikke at digte i ren kristen ånd. Formelt er ‘Optrin’ 1809 udtryk for en kristendom – ikke reelt” (►Lundgreen-Nielsen 1965, s. 128; se også ►Auken 2005. s. 176).