↩
Sig mig o Skov! hvad Du slutter saa tæt,
Hvad Du knuger saa fast i Din Favn!
Sig mig det Vind! Du som svæver saa let,
38
(PS)
Du som svæver saa tæt,
Over Egene hist;
Som kan stirre derned
Gennem Grene og Løv!
O! Du ►sikkerlig ved
Hvad den slutter i Favn.