Grundtvig, N. F. S. Til Arlichinos Forfatter Til Arlichinos Forfatter! Til No. 1. samt No. 2

Fejdens videre forløb

Grundtvig begrundede sin spot med en argumenteret artikel i det næste nummer af Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 13. september. Med sin programmatiske og teoretiske fundering minder avisartiklen “Til Arlichinos Forfatter!” (1808c) om Grundtvigs forudgående, længere anmeldelser i 👤Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Ny Minerva (især artiklen “Om Det forkyndte Sørgespil Signe” fra 1807). 👤Rahbek var en førende teateranmelder, og Grundtvigs argumentation knyttede an til 👤Rahbeks program: Grundtvig krævede troværdige karakterer, lovpriste 👤Holberg og betonede også det klassiske skel mellem tragediens fokus på handlingen og komediens fokus på karaktererne.

* Den metaforiske beskrivelse af intrigen som den komiske sol (Grundtvig 1808c, sp. 1547) drager dog et mere kategorisk skel end 👤Rahbeks artikel “Om Ludvig Holberg, som Lystspildigter” (1806, s. 164): “saaledes kan i Lystspillet Caractererne aldrig faae den rette Virksomhed og Belysning, uden ved Hielp af Handlingen; kun maa denne udspringe af dem, og disse stedse udvikle denne.” 👤Rahbek førte sondringen mellem handlingens forskellige vægt i tragedien og komedien tilbage til 👤Aristoteles, dvs. Poetikken (fx 1449b-1550b).

Debatten var så småt ved at udvikle sig til en typisk pennefejde. I næste nummer fra den 17. september protesterede to usignerede digte imod Grundtvigs kritik. Det første digt: “Til en Vis”, udstillede Grundtvig som en 👤Don Quixote i kamp mod vindmøller, og udtrykte dermed 👤Kruses protest mod Grundtvigs anklage.

* Ordlyden af digtet “Til en Vis” (1808) er:

Kampudrusted du staaer og svinger den blinkende Landse,
Drømmer dig Bifald og Roes, mens Latter dog vækker din Færd.
Ridder fra Mancha! drag hiem, du vinder ei Musernes Krandse,
Ordbram og Skryd er dit Skiold, 👤Harlekins Brix er dit Sværd.

Det andet digt til Grundtvig samlede tekstfejl og tvivlsomme formuleringer fra Grundtvigs egen dramatiske udgivelse, Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn (se faksimilen af digtet “Du, som reiste dit Land en Bautasteen”).

* Dette digt til Grundtvig er optrykt i digtsamlingen Kvædlinger (1815), dog uden de afsluttende vers 12 og 13: “Da dog den Krands du drømmer at bære, / Vist Arlechins Digter ei beilede til” (“Du, som reiste dit Land en Bautasteen”).

Grundtvig reagerede på de to udfordringer gennem digte i avisens næste nummer fra den 20. september (1808d). Hverken digterne eller 👤Kruse svarede, og dermed fik Grundtvig det sidste ord.