↩ Af Grundtvigs digte om 👤Willemoes fik “Kommer hid, I Piger smaae!” ubetinget mest opmærksomhed. Dette afspejles ikke mindst af digtets mange genoptryk (en udførlig liste findes i tekstredegørelsen). Allerede i de første år vandt digtet indpas i undervisningen, og det blev eksempelvis optaget i andenudgaven af 👤Platous ►Læse- og Declamations-Øvelser (►1813, s. 121-127). Digtet blev snart anvendt som en sang. I 1818 skrev en musiklærer ved Jonstrup Seminarium den første melodi, som siden blev glemt (►Andersen & Zinck 1819; ►Muldvad 1982). 👤A.P. Berggreens melodi fra 1835 blev udbredt, men størst genklang fandt 👤Weyses melodi fra ►1837. Den 17. oktober 1838 blev “Kommer hid, I Piger smaae!” sunget som fællessang til 👤Weyses melodi under Grundtvigs foredragsrække ►Mands Minde (►Grundtvig 1877). Denne afsyngning regnes som den folkelige sangs fødsel, og den nye tradition blev gennem 1840'erne plejet i Grundtvigs Danske Samfund og de tilknyttede visebøger (►Viser og Sange for Danske Samfund 1840-1842; ►Boisen 1849; ►Clausen 1975, s. 149).