Den nordiske fortid
✂ I 1770'erne blev den fælles nordiske fortid endnu engang noget, der optog både digtere og forskere i Danmark.
* Første gang var i begyndelsen af 1200-tallet, hvor 👤Saxo skrev ►Gesta Danorum (da. Danernes Bedrifter) og 👤Snorre samlede ►Den yngre Edda. Anden gang var under renæssancen, hvor videnskabsmænd som 👤Anders Sørensen Vedel, 👤Ole Worm, 👤S.H. Stephanius, 👤P.H. Resen og 👤Thomas Bartholin (med 👤Árni Magnússon som hjælper) var mere aktive end digterne.✂ 👤Bertel Sandvig havde stået for oversættelser og udgaver af vigtige ældre danske og nordiske digte. Først havde han udgivet ► Danske Sange af det ældste Tidsrum, indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter. Af det gamle Sprog oversatte (1779, anonymt) og senere ►Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda (1783-1785). Dertil kom første bind af den anonyme udgave af danske folkeviser, ► Levninger af Middel-Alderens Digtekunst (1780), der som 👤Percys engelske forbillede rummede middelalderlige viser på folkesproget.
* 👤Thomas Percy havde i 1765 udgivet ►Reliques of Ancient English Poetry, Consisting of Old Heroic Ballads, Songs, and other Pieces of our earlier Poets, der kom til at danne skole i det nordlige Europa.✂ Der er ingen tvivl om, at disse udgivelser har været af betydning for Grundtvig, der oven i købet ejede dem alle tre så tidligt som i 1805, hvor han udfærdigede en liste over sine bøger. Grundtvig ejede også 👤Saxos ► Gesta Danorom (i Vedels oversættelse:Den Danske Krønike) i 👤Vedels ►oversættelse (1610-udgaven, se evt. Bogfortegnelse 1805, hvor den har nr. 11).