↩ Det har jo nemlig for en stor Del hidtil været saa-ledes, at Ungdommens borgerlige Ideal her i Landet har været at tage Præliminærexamen og saa at komme ind i en af de fire Etater og begynde med en Løn paa 570 Kr. paa egen Kost. Hvis deres Forældre kunde føde dem saalænge, kunde de gifte sig, naar de blev halvgamle Folk, Pensjon fik de, naar de blev gamle, og naar de saa i Tide fik dem en Gravplads paa Kirkegaarden, se saa var de paa den sikre Side i Tilværelsen. De Unge mente, at mere herremæs-sigt, end at lugte af Marken og ha’ Muld i Træskoene, var det at sidde bag et firkantet Hul og sælge Billetter. Og faa en Uniform paa. Og blive fotograferet. Og komme hjem og staa paa Kommoden i Kabinet. Og de Gamle kunde, naar der kom Fremmede, pege paa Billedet og sige: „Ja det er vor Søn, der staar der i hans Uniform". Selv om det kun f. Ex. er en Sporvognskonduktør.