↩ «Ja, Peter!» Jens skubbede Huen ned i Nakken og lo «han er ikke naadig. Han bruser s'gu lige saa højt, som han plejer, den arme Rad, og fører saa stort et Sprog som nogen Proprietær, he! Men det lader til, at han holder Humøret ved det samme, og hvad saa -!»