↩ «Held og Lykke med det! - Ja, nu er jeg ved at være ligesom en Smule træt af det ... . Hjo-ov! En bliver bra' hen ad Aarene, og saa duer En ikke til at være i Klitterne. Nu har jeg slaast med den Lyng og de Siver i en fyrretyve Aar, og jeg har endelig kunnet kommanderet det hidtil, me-n saasnart En gi'er et bette Korn Fir, 33 saa tager det Magten, det Skidt! ... . Hvem har beslaaet den Vogn? - Skræm Smed! - Du skulde faa Mirakkelsmeden til det, han er saa Fandens bekant til at faa dem til at gaa let. - Ja, de unge Dage, det er en dejlig Tid, Søren!» sluttede Jens Peter. «Lykke paa Rejsen!»