Skjoldborg, Johan Uddrag fra En Stridsmand

Imens sade Jordemoderen og Maren Vibe og drak Kaffe, da den syge syntes at slumre. Foldebænken med strittende Halmstraa langs Randen var som en Rede, hvor Ungerne laa og sparkede i Fjerene. Stuens Luft, der var kvalm af de mange Menneskers Aandedræt, blev ophedet fra den næsten glødende Kakkelovn, saa den brændte paa Kinden. En Petroleumslampe, hvis Flamme osede op af et revnet Glas, oplyste Stuen.