↩ Naar hun ikke kunde sove, lyttede hun til de mange Aandedræt i den lille Stue og ængstedes for, at de smaa skulde fryse. Ganske vist var næsten alt Gangtøj foruden Dækkener anvendte til Sengklæder, der ikke var øget i samme Grad som Børnetallet, men her var saa koldt, at hun gyste, hver Gang hun stak en nøgen Arm frem i Natteluften. Og nu, det ikke var nødvendigt at vaage med 61 hende mere, kunde det ikke gaa an at fyre om Natten, thi Ildingen var dyr.