↩ Det blev Aften og det blev Midnat, og endnu sad de to Udvalgsmedlemmer i den afsides Klithytte og grublede. De stirrede paa det hvide Papir, som laa udfoldet for dem, til de syntes, deres egen Hjerne var som et tomt og ubeskrevet Ark. Men ud paa Natten fik 117 do dog ofter flero forgæves Forsøg stillet paa Benene de vanskelige Ord og Bogstaver, der i ordnede Rækker og Kolonner vare bestemte til at bryde den fjendtlige Skanse.