↩ Det var knapt, han kunde sove den første Nat efter Handelen, og Dagene derpaa tilbragte han mest hos Dyrene. Imellem han fodrede Hestene, pudsede og striglede han dem. Det var altid 154 Søren som en Gudstjeneste at røgte og pleje sine Kreaturer; hans Haand var karrig paa Slag, men rig paa Kærtegn; og Stalden var ham som en Helligdom, hvis Tærskel han traadte over med en vis Ærbødighed.