↩ Christian satte et Ansigt op som en Forfatter, der har faaet Nok af Kritik, og svarede noget kort: "Aa, lad os nu heller opsætte det til en anden Gang; det har jo ingen Hast" Rigtigheden heraf maatte indrømmes; men som det gaaer med saa Meget, der opsættes, saaledes gik det nu ogsaa med min Recension: den kom aldrig siden frem, men gik tabt baade for Christian og Verden. Læseren maa da nøies med Novellen selv og den sporadiske Kritik, der indeholdes i Thomas's fordringsløse Bemærkninger.