↩ Nu er Christian kommen til Byen for at blive her i dette sidste Halvaar før Examen. Jeg var meget glad ved at see ham, men det var dog ikke ganske som før. Han fortæller mig rigtignok endnu Alt, hvad han tænker, men jeg kan slet ikke tale til ham om mig og Therese. Statskalenderen havde han med sig, og det er mærkværdigt, hvorledes han nu kan faae ud af den Alt, hvad han vil. - løvrigt blev jeg ganske forundret, da han igaar kom og sagde til mig: "Hør Conrad, jeg har Noget at bede Dig om!" Da jeg opfordrede ham til at sige, hvad det var, udbrød han endelig efter noget Omsvøb: