↩ Jeg havde ingen Ro paa mig, men maatte igjen iaften op til Christian. Han sad ved sine Lister, og idet jeg kastede et Blik paa dem, saa jeg, at den sidste Linie, han havde skrevet, lød "Til § 24 - 1 Time 35 Minutter." - "Du seer, at jeg er flittig!" sagde han med et tilfreds Ansigt. "Aa ja," svarede jeg halvt tankeløs, og vedblev derpaa, efter en Pause, pludselig decideret: "Men hør, Christian! Nu vil jeg gjøre baade Dig og mig selv et Forslag, og det er, at vi nu iaften her paa Stedet fatte vor allersidste Beslutning, nemlig den, at kaste alle vore Beslutninger og Planer ind i inderste hede Helvede, saa langt ind de kan komme, - og saa med det samme sætte os ned paa vore Stole og læse vor Privatret og ikke tænke paa Andet, førend den er lært til sidste Bogstav. Saa kan vi jo altid tales nærmere ved"