Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Pigen han havde kæmpet for, tog han, nu hvor hans bitreste rival var død, som belønning for sin sejr og gjorde hende til sin hustru. Med hende fik han kort tid efter sønnen Gram. Han viste forbavsende anlæg, der i den grad mindede om hans fars at man ligefrem skulle tro han trådte i hans fodspor. De fremragende gaver han var udstyret med, såvel i sjæl som i legeme, førte ham allerede som ung mod berømmelsens tinder, og eftertiden har haft så høje tanker om hans storhed at hans navn i de ældste danske digte er ensbetydende med kongelighed. Alt hvad der kunne styrke og opøve hans kræfter, dyrkede han ivrigt og opmærksomt. Hos fægtemestrene lærte han sig ved omhyggelig træning både at give og parere hug og stik. Hans plejefar Roar havde en datter på hans egen alder, som havde diet ved samme bryst som han, og som en særlig tak til sit barndomshjem 30 gjorde han hende til sin hustru, men senere giftede han hende væk som løn til en vis Besse der tit og ofte havde ydet ham tapper hjælp og støtte. Besse stod trolig ved hans side i kamp og strid, og det er ikke let at sige om det var hans egen eller Besses tapperhed der vandt ham størst hæder.