Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ 17 Da Hadding havde forladt den gamle, kaldte Uffe ham til Uppsala under påskud af at han ville forhandle med ham. Her mistede han hele sit følge i et baghold, men selv slap han væk i ly af natten. For da danskerne begav sig mod udgangen i den bygning hvor de var inviteret til gilde, stod der en mand klar med sit sværd, og hver gang en stak hovedet ud, kappede han det af. Det var en dybt krænkende handling, og Hadding hævnede sig med krig og dræbte Uffe, men bagefter var hadet glemt, og han stedte hans lig til hvile i et pragtfuldt gravmæle for med en prægtigt smykket grav at anerkende fjendens storhed. Således hædrede han efter døden den mand med rige æresbevisninger som han så længe han levede, havde hadet og forfulgt som fjende. Og for at bringe sig på god fod med det besejrede folk satte han Uffes bror Hunding til at bestyre riget, for han ville helst give indtryk af at magten forblev i Asmunds slægt og ikke kom på fremmede hænder.