Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

18 Nu hvor hans rival var af vejen, var der fuldkommen fred og ro omkring ham, og der gik år hvor han aldrig havde våben mellem hænderne, men til sidst begyndte han at beklage sig over evig og altid at dyrke jorden og aldrig at komme ud på havene (som om krig var en mere munter beskæftigelse end fred), og nu beskyldte han sig selv for dovenskab og slaphed således: