Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Hvorfor forbli'r jeg blandt skumle skygger,
dybt gemt væk mellem sten og klipper,
jeg der er vant til at følge havet?
Støjen fra tudende ulveflokke,
hylen af farlige, grumme vilddyr,
altid med gabene højt mod himlen,
glubske og rastløse rovdyrs brølen
river mig brat ud af nattesøvnen.
Triste og grå må de øde åse
være for helte med barske hjerter.
Stejle og trodsige klippeegne,
56 vilde, uvejsomme steder skræmmer
alle der elsker de store have.
Ja, for at finkæmme havets bugter,
juble af fryd over rov og bytte,
fylde sit sølvskrin med andres penge,
stirre begærligt på havets afkast,
det var en langt mere smuk håndtering
end at bebo disse skumle skove,
leve i golde og øde egne.