Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Mig besværer fugleskriget når jeg bor ved havets strand,
deres skræppen gør mig vågen når jeg mest har brug for søvn.
Bølgers lydelige brølen og den dumpe brændings slag
flår den sovende af søvnen, la'r ham ingen hvile få.
Mågen skriger højt om natten, levner ingen fred og ro,
fylder mine sarte ører med en hæslig larm og støj,
la'r mig aldrig finde hvile skønt jeg længes efter søvn,
for den skriger dystre varsler med sin skrækkelige røst.
Nej, jeg finder større tryghed, større glæde i en skov.
Hvad gi'r mindre ro og hvile, dagen lang og natten med,
end at følge havets dønning, gynge med dets bølgegang?