Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Hadding blev besejret af Toste i et landslag, men da han under flugten faldt over sejrherrens flåde, borede han hul i siden på skibene så de var ubrugelige til sejlads, hvorefter han selv gik om bord i en lille båd og styrede ud mod åbent hav. Toste troede at han var blevet dræbt, men da han havde ledt længe efter ham blandt ligene af de mange faldne der lå mellem hinanden, uden at finde ham, vendte han tilbage til skibene, og her fik han på lang afstand øje på den lille båd der vippede på bølgerne midt ude på havet. Han besluttede at sætte efter den og fik skibene i vandet, men måtte vende om da der var fare for at skibene skulle synke - og det var kun med nød og næppe at han nåede i land igen. Han fik så fat i nogle ubeskadigede skibe og forsøgte endnu en gang. Da det gik op for Hadding at han ville blive indhentet, spurgte han sin ledsager om han kunne svømme, men da svaret var nej, måtte han opgive den udvej. I stedet vendte han med vilje bunden i vejret på båden og gemte sig inde i hulrummet under den, og derved lykkedes det ham at bilde forfølgerne ind at han var omkommet. Herefter overrumplede Hadding Toste mens han var ivrigt optaget af at indsamle de sidste rester af sit krigsbytte og troede at der var fred og ingen fare. Han udslettede hans hær, tvang ham til at løbe fra sit bytte og fik hævn for sin egen flugt da også Toste flygtede.