Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Op med dig, dreng, pust flittigt og væk vores arne til live.
Grib en pind og rod op, spred ildstedets flygtige aske,
find et par gløder i arnen og bring så liv i de svundne
rester af luende ild, lok flammerne frem i det frie.
Tving den døsige ild til at flamme i lysende lue,
bring de ulmende gløder i blus med vindtørre kviste.
Det blir godt at tø de frysende fingre ved flammen.
Den der modta'r en ven, må holde sig varm omkring hånden,
fri af den isnende frost der gi'r blege og blåfrosne lemmer.