Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Se, hvor de fråder og raser, urimeligt selvsikre, frække,
dækket af jern, med ansigtet skjult bag den skinnende guldhjelm
stormer de mod vores kile som var de sikre på sejren,
uden en anelse frygt, som ku' intet stå mod deres angreb.
Indbildske svenskere! Ak, de ænser jo ikke os danske!
Se hvordan gøter med skulende blik og grufulde miner
trænger sig på os med fjer i hjelmen og raslende lanser,
kæmper og udgyder strømme af blod blandt danskernes rækker,
svinger de blottede sværd og hæver de skarpslebne økser.
Hvad skal jeg sige om dig, du, Hjartvar, som Skuld har fyldt op med
nedrige planer og presset til så barbarisk en handling?
Hvorfor dog synge om dig, din skurk, der har sat os i kniben,
dig der har svigtet så stor en konge, ja, dig som ubændigt
magtstræb har ført til en frygtelig synd, gejlet op af din hustrus
vanvid, og bragt til at øve en dåd som aldrig kan glemmes?
Du er jo gal, mand, øver du vold mod din herre, mod Danmark?
Hvad har dog ført til så grufuldt et skridt? Hvor kunne du, Hjartvar,
svigte din troskab så groft i et spind af falskhed og løgne?