Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Sig mig, kamplystne Hjalte, hvorfor du så voldsomt og højlydt
råber på mig, Rolfs svoger? Du ved vel at den der ta'r store
ord i sin mund for at opildne andre med drabelig tale,
selv må vove sit liv, indfri sine krav med sin indsats.
Handling må svare til ord! Men vent nu kun mens jeg griber
våben og spænder mig ind i min skrækindjagende rustning.
Så, nu fæstner jeg sværdet ved lænd, nu dækker jeg kroppen
både med brynje og hjelm, mit hoved får værn om sin tinding,
mens mit bryst gemmes ind bag stålkoftens kraftige panser.
Ingen vil mindre end jeg brænde inde bag boltede døre,
ende på ligbålet her i mit hus. Nej, skønt en beskeden
ø er mit hjem, mit fødested kun et trangt stykke landjord,
skylder jeg kongen min hjælp til tak for dusinvis af lande
han har lagt under min magt. Kom, modige krigere, hør mig:
Ingen der går mod sin død, bør klæ' sig i brynje og rustning,
Kun den mest usle kujon la'r sig snøre i ringflettet jerndragt.
Skjoldene om på ryggene, kom, lad os kæmpe med åben
bringe - og dæk så armene tæt med guldring ved guldring,
tyng jeres højrer med armringes vægt så alle kan svinge
sværdet til hårdere hug og til dybe og svidende flænger.