Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Aldrig erindrer jeg mig at ha' set et opgør hvor klinger
krydsedes raskere, hug mod hug i så hurtig en følge.
Hver gang jeg gi'r ét slag, får jeg tre tilbage, så fjenden
gengælder sår med sår, og gøternes sejrende næve
straffer de hævnende hug de får, med ophobet rente.
Dog har jeg selv i rasende kamp med granvoksne kæmper
sendt i døden så talrig en flok at de afhugne lemmer
samlet i hob ville rejse sig højt som en knejsende bakke,
fjendernes lig dynget sammen i stak stå op som en gravhøj.
Nå, og hvad laver så han der for nylig kaldte mig frem her?
- Manden der brovtende hæver sig selv mod skyerne, mens han
pukker på andre og dænger dem til med krænkende skældsord
ganske som om han husede tolv mands liv i ét leg'me.