Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Da han havde hørt det, satte Knud sig i bevægelse: han rykkede ud om natten, i stor fart, men med så lidt støj som muligt, og uden nogen sammenstød eller plyndringer for at ingen skulle være forberedt på hans ankomst, og ved daggry nåede han Henriks borg. Det pludselige angreb kom helt bag på Henrik, der hverken nåede at gribe til våben eller at komme i dækning, men måtte ride direkte ud i den flod der løber langs bymuren. Kun ved at lægge vandet mellem sig og fjenden slap han væk, og nu kunne han glæde sig over at han havde betroet sit liv til floden, og ikke til byen.