Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Det stod klart for Henrik at Knud lige havde skænket ham hans liv og sikkerhed, og derfor testamenterede han nu vendernes land til ham og bekræftede det ved ed. En anden grund var at han ikke havde stor tillid til sine sønners evner når det kom til at føre krig mod tyskerne, der var en særlig alvorlig plage for venderne, og han foretrak at foretage et frit og velovervejet valg der kunne give ham en modig og erfaren mand til arving, frem for at efterlade sine fædrene besiddelser til en naturlig, men inkompetent arving der ville gøre dem til et nemt bytte for de fremmede. Da Henrik gav ham det tilbud, gjorde Knud ham opmærksom på at det ville skade hans gode navn og rygte hvis han blev kendt som en dårlig far der kasserede sine egne uskyldige børn, og derfor nægtede han at tage imod så uretfærdigt et løfte. Men i sidste ende lod han sig overtale af Henriks indstændige bønner og forklaringer om at hans sønner var komplet uduelige.