Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Greven dér i landet, Adolf, var vokset op ved Henriks hof og var altid blevet overstrømmende venligt behandlet. Både naturen og heldet havde været med ham, og Henrik havde endda vist ham den store ære at optage ham i ridderstanden, men nu betalte han ham tilbage for den fine uddannelse med den lumpne belønning at være den første af alle hans lensmænd der vanærede sig selv med betegnelsen forræder.