Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Nu satte han så mod i sine mænd med kraftige opildnende tilråb, og som hærens førstemand sejlede han også forrest i angrebet på den fjendtlige flåde. Sune advarede ham ganske vist om ikke at forhaste sig og fare for overilet frem mod fjenden, der jo tydeligvis havde fået forstærkninger fra Tyskland. Han skulle hellere lade årerne hvile og beordre krigerne til at væbne sig. Men Absalon erklærede at der ikke var et øjeblik at spilde eftersom fjenden var trængt op i en krog hvor de hverken kunne tage kampen op uden risiko eller flygte uden fare. Der var intet der kunne hindre ham i at vinde en let sejr. Men da Sune gentog sin advarsel, begyndte Absalons mænd alligevel at trække deres brynjer på mens en del af dem fortsatte roningen.