Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Vores hær havde nu sat sig for at plyndre området, for de mente det var bedre at hærge alle landområderne end at indtage en enkelt by. Men undervejs sad de fast på det snævre stykke hvor de skulle passere broen, og her blev de angrebet af mændene fra byen i en sværm af småbåde. De blev nu hurtigt slået tilbage af de bueskytter som Absalon og kongen sendte ud mod dem, men for bedre at kunne genere vores flåde sprang de nu ind på det faste land, hvor de gav sig til at overdænge vores folk med spyd og ikke mindst med tilråb: de sjoflede dem til på det groveste og hånede dem som krystere og svæklinge som om de allerede var besejret.