↩ Omkring 1830, da landet var på vej til et økonomisk og industrielt opsving, fyldte Paludan-Müllers generation 20 år og skulle til at stå på egne ben. De forældre, der havde råd til at lade sønnerne uddanne, forventede en embedseksamen, et fornuftægteskab og bevaring af klasseskel, dels for at sikre efterkommerne økonomisk, dels for at opretholde den sociale status. Dette førte naturligvis i mange tilfælde til en klar generationsmodsætning, idet Paludan-Müllers jævnaldrende ikke accepterede tingenes tilstand og skuffedes dybt over, at romantikkens idealer viste sig som tom deklamation og underholdning; imidlertid kunne de unge ikke gøre åbenlyst oprør, blandt andet på grund af censuren. Endelig havde forældrene en økonomisk klemme på børnene: uden forældrenes støtte ingen uddannelse og dermed intet levebrød.