↩ Først som 25-årig fik Paludan-Müller et gennembrud med Dandserinden, der afspejler hans indre modsætninger i årene op til udgivelsen. Han skiftede mellem at være den flittige, velopdragne dreng, der pænt sad hjemme og studerede, og en desperat, tøjlesløs modelaps, der boltrede sig til baller, lagde an på samtlige kønne piger og knuste et par hjerter. Men han følte sig oftest alene i det store København og fandt en åndsallieret i sin kusine, den 22 år ældre Andrea Hansteen, født Borch (1787-1840), der boede i København fra 1828 til 1829 med sine seks børn. Han forelskede sig i Andrea som en skoledreng i sin lærerinde, og hun fungerede både som den tilbedte og som erstatning for Fritz' elskede moder, der døde, da han var 12 år. Paludan-Müller betroede Fru Hansteen alt, sin kærlighed, sine drømme og splittelse; således i et brev fra den 28.-29. juli 1830: