↩ Den første væsentlige, offentlige reaktion, der kunne læses i Kjøbenhavnsposten den 19. feb. 1833 ved forfatteren og redaktøren A.P. Liunge (1798-1879), gav udtryk for den generelle begejstring: »Dette Digt [...] udmærker sig ved Emnets geniale Behandling, som isærdeleshed er tiltrækkende ved den gratieuse Sammensmeltning af sublim Begeistring, Livsphilosophie, spøgende Ironie og Humor [...] Versificationen er overhovedet let og flydende, og Digteren veed, med en Frihed, der sjeldent overskrider den tilladelige Licents's [: digteriske friheds] Grændser, at bevæge sig i den valgte episke Form, saa at denne intetsteds falder trættende. Vi tvivle ikke om, at dette Digt jo vil tildrage sig Publicums almindelige Opmærksomhed, paa hvilken det har et saa fortrinligt Krav; og troe ei at kunne slutte denne korte Notits bedre, end ved at lade den aandfulde Forf tale for sig selv, idet vi anføre et Par af de talrige Digressioner, der i Digtet ere saa heldigt anbragte og af saa ægte poetisk Gehalt, at de som oftest forhøie Interessen og intetsteds svække den.« (7. årg. nr. 36).