EVANGELISK RIMSTOK.
1554.
137
INDLEDNING.
I.
✂ EN NY EVANGELISK RIMSTOK bestaar af 72 to-linjede Strofer, en til hver af Aarets Evangelietexter. Palladius tilegner "alle Sognedegne udi Sjællands Stift" det lille Skrift, for at de kan lære Børnene at opregne Rimene paa Fingrene, saa de kan fortælle deres Forældre forud, hvilken Evangelietext der skal læses "paa den næste Søndag", men - tilføjer Palladius - heller burde det være Forældrene der lærte Børnene, end "at Ægget skal springe op og lære Hønen". Og Biskop Peder fortæller nu om sin egen Barndom, da hans Fader Esbern Jensen, en Borger i Ribe, en Lægmand, der aldrig havde lært et Bogstav, skammede ham ud, fordi han, der var Pebling og gik i Skole, ikke kunde opregne alle Søndagsevangelierne paa sine Fingre, som hans gamle Fader kunde.
✂ Det lille Forord er ved sit jævne folkelige Sprog og den stærkt personlige Farve i udpræget Grad ejendommeligt for Visitatsbogens Forfatter; det er et af de Smaastykker i Palladius' Produktion, der hæver Visitatsbogens Oprindelighed over enhver Tvivl.
✂ Selve Rimstokken er derimod af ringe Værd. De slette Vers, hvor f. Ex. Sæd danner Rim med derved, fattig med ydmygelig osv., er ingen Pryd for deres Forfatter. Iøvrigt turde det være tvivlsomt, om Rimene skyldes Palladius, eller om hans Andel i dem ikke snarere er Udgiverens. I Forordet siger han nemlig, at han "lod denne ny Rimstok udgaa . . ., efterdi at den gamle Rimstok om 138 Søndage og Helligdage er ikke nu saa længer i Brug som tilforn", hvilket efter Tidens Sprogbrug meget vel kan forstaas saaledes, at han paany lod den gamle Rimstok udgaa fra Pressen. At Palladius har haft et ældre Forlæg, derfor taler ogsaa den katolske Betegnelse af Søndagene, der ikke stemmer med den da gængse, som den f. Ex. findes i Palladius' omtrent samtidige Alterbog, I Alterbogen betegnes efter Tidens Skik Søndagene i Fasten som: Den I. (II. III.) Søndag i faste, Medfast Søndag, mens disse Søndage i Rimstokken betegnes ved de latinske Begyndelsesord til Introitus: Invocabit [Orig. Inuocauit], Reminiscere, Oculi, Letare; paa samme Maade betegnes Søndagene efter Paaske som: Quasi modo geniti, Misericordia [Orig. Misericordias] Domini osv., mens Alterbogen har de danske Betegnelser: Den I. (II. osv.) Søndag effter Paaske. Heller ikke Helligdagenes Rækkefølge stemmer med Alterbogens (se Noterne ndf. S. 158 f.); endelig maa det nævnes, at et Par af de anførte Evangelietexter afviger fra de almindelig brugelige, nemlig Texten paa Skærtorsdag og Paaskedag samt paa 26, Søndag e. Trinitatis, hvor Rimstokken har Matth. 26. Matth. 28 og Joh. 6, i Stedet for Luc. 22, Marc. 16 og Matth. 11. Alt dette er vanskelig forklarligt, hvis Rimstokken er forfattet af Sjællands Biskop, hvorimod disse Forskelligheder fra den da almindelige Brug forstaas, hvis Palladius har indskrænket sig til at sende en gammel Rimstok i Trykken.
✂
Ifølge Sagens Natur kan Forholdet kun oplyses med Sikkerhed, hvis den "gamle" Rimstok findes; og desværre har al Eftersøgning været forgæves. At den "ny" Rimstok ikke har været den eneste i Reformationsaarhundredet, er det derimod lykkedes at konstatere, idet der nyligt - af Bibliothekar Victor Madsen - er fremdraget et Fragment af en illustreret Rimstok, i et Tryk fra c, 15701. Til
*
139
Sammenligning med Palladius' Rimstok skal nogle Strofer anføres :
Ny evang. Rimstok.
Nyt Aars dag
Luc. ii.
✂
Jesus som er baade Gud oc Mand/
Paa ottende dag omskaaris hand.
Skiertorsdag
Matth. xxvi.
✂
Met brød oc vin sit Legem oc blod
Skencte oss/ før hand sig pine lod.
Rimstokken 15701.
Paa nyt Aars dag
Euangelium Luc. 2.
✂
Christus omskæris effter Mosis lou
At hand oss fri vilde giøre:
Haffue Jesv naffn i mund oc hu/
Til dyd lad det dig røre.
Skiertorsdag
Luc. 22.
✂
Jeg troer det sande Legem oc blod/
Vnder Brød oc Vin at være:
Til min sidste spise/ O Herre god/
Vil ieg det stedse begere.
✂ Foruden Forskellen i Linjeantallet, som de anførte Vers viser, maa Forskellen i Helligdagenes Ordning nævnes. Mens de Helligdage, der medtages i den ny evangeliske Rimstok, som Mariæ Renselsesdag (Kyndermiss dag), Mariæ Bebudelsesdag (Annunciationis) og Mariæ Besøgelsesdag (Visitationis), er anbragt paa deres kronologiske Plads, samles "hellige dager oc andre Fester" i Rimstokken 1570 efter den almindelige Søndagsrække (hvori er indfattet Jule-, Paaske- og Pinsefesten). Men ikke blot i den ydre Ordning er der Forskel mellem de to bevarede Evangelie-Rim; der er en væsentlig Forskellighed i Rimstokkenes Tendens: Mens Palladius' er ganske brodløs og for saa vidt kunde stamme fra Tiden før Kirkekampen, selv om Skriftet demonstrativt kaldes evangelisk Rimstok, saa er Rimstokken 1570 stærkt protestantisk-farvet. Der er kraftig luthersk Statshævdelse i en Strofe som denne:
✂ Sammenligning med Palladius' Rimstok skal nogle Strofer anføres:
* 140✂
Herrer oc Førster hør machten til/
Som styre Land oc Rige.
Det Guds ords tienere ey sømme vil/
Hues Kald er langt wlige.
✂ Og Forfatteren lægger ikke Skjul paa sin Mening i denne Strofe - Rimet til Alle Helgens Dag, hvormed Bogen ender -:
✂
Vor Hellighed staar i Christi blod/
Som oss den dyre fortiente:
Udi Paffuens afflad/ tant/ drøme oc bud
Er Salighed ey at vente.
✂ Denne Rimstok synes ikke at have vundet nogen videre Udbredelse; i hvert Fald har den ikke fortrængt Palladius' Rimstok, der optryktes i Salmebøgerne langt ned i Tiden og endnu i Mands Minde levede i Almuemund1; af Rimstokken fra 1570 kendes derimod ingen senere Udgave eller Optryk.
II.
✂ En ny evangelisk Rimstok er bevaret i følgende Udgaver og Tryk:
✂ l. Originaludgaven, trykt i København 1554. Fortalen er ikke dateret, men da Palladius sender Sognedegnene den "til Nyt aars gaffue", maa Skriftet vel være udkommet ved Aarets Begyndelse.2
✂ Trykket bestaar af 12 Blade, sign. A-B, med 20 Linjer paa Siden. Formatet er lille Oktav, som den facsimilerede Gengivelse af Titelbladet, ndf. S. 145, viser. Træsnittet paa Titelbladet forestiller Palmesøndag. Bogtrykkerens Navn er ikke meddelt, men Udstyret svarer som i de foran * * 141 udgivne anonyme Tryk til samtidige navngivne Tryk af Hans Vingaard (se foran S. 16 med Henvisninger)1.
✂ Exemplar af Udgaven findes i d. kgl. Bibliothek.
✂ 2. Københavner-Tryk u. A. Dette Tryk, hvis Titelblad omstaaende er gengivet, bestaar af 8 Blade. Hverken Bogtrykkerens Navn eller Trykaaret er meddelt. Trykket maa derfor dateres efter Sproget (Ortografien) og det typografiske Udstyr, og kan herefter tidfæstes til første Halvdel af 17. Aarh.
✂ I mange Henseender adskiller denne Udgave sig fra Originaludgaven.
✂ Den mest iøjnefaldende Forskel er, at de latinske Overskrifter er ombyttede med danske: In Quinquag: er erstattet med Fastelavns Søndag, Inuocauit med Første Søndag i Faste, Ascensionis med Christi Himmelfarts Dag osv. (se Noterne ndf. S. 158 f.).
✂
Dernæst er Helligdagenes Rækkefølge bragt i nærmere Overensstemmelse med Alterbogen: 6. og 7. Søndag efter Hellig tre Kongers Dag er udeladt, og Rimene flyttet til 27. og 26. Søndag efter Trinitatis, hvorved man har faaet et Rimpar til den manglende 27. Søndag og faaet Rimet til Joh. 6 erstattet med et Rim til den almindelige Søndags Text: Matth, 11. Mariæ Bebudelsesdag og St. Hansdag, der i Originaludgaven følger efter 4. og 6. Søndag e. Trin., er i denne Udgave ombyttede, saa de følger efter 6. og 4. Søndag e. Trin. (I Alterbogen 1556 følger de efter 4. og 3. Søndag e. Trin.). To Helligdage med dertil hørende Rim er tilføjede, nemlig: S. Michels
Dag efter 18. Søndag e. Trin. og Alle Helgens Dag efter 23. Søndag e. Trin. Rimene til disse Dage lyder:
(S. Michels Dag) Matth. 18.
✂
O Jesu Christ lad os bevar'
Din' hellig' stercke Engle Skar'
(Alle Helgens Dag) Matth. 5.
✂
Jesus er Vey til Salighed/
Oc ey vor egen Hellighed.
✂ Foruden disse reale Ændringer er der foretaget en Del af rent sproglig Art. Det har aabenbart været den ukendte Bearbejders Hensigt at tilvejebringe en fastere Rhythme, hvilket han har gennemført ved en kraftig Apostrofering; saaledes forandres faar [dvs. for] de vise oc kloge (ndf. S. 149 L. 23) til for Visz' oc Klog', Oc Pigen (S. 156 L. 12) forandres til Dend Pig', Oc giffuer Ecteskab (S. 149 L 4) bliver Giffu'r Ecteskab, Hør du Peder (S. 148 L. 15) bliver Hør du Pedr osv. I nogle Tilfælde er Forkortelserne af rent grafisk Art, som naar Du dræber Propheter (S. 148 L. 12) ændres til Du dræbr Prophetr.
✂ Af Overensstemmelser bør nævnes, at Udgaven har bevaret Henvisningerne til Matthæusevangeliet paa Skærtorsdag og Paaskedag, og at Trykfejlen Matth. 24 for Matth. 23 (se Textrettelse ndf. S. 157) er overført uændret. Palladius' Forord er gengivet uden Forandringer.
✂ Exemplar af Udgaven findes paa d. kgl. Bibliothek.
✂ Naar der er givet en saa udførlig Beskrivelse af denne Udgave, tiltrods for at Ændringerne efter al Sandsynlighed er foretaget efter Palladius' Død, saa er det, fordi det var denne Udgave, der gik over i det 17. Aarhundredes Salmebøger under Palladius' Navn, mens ikke et eneste Genoptryk kendes af Originaludgaven.
✂ Af Københavner-Trykket u. A. er følgende Udgaver og Optryk mig bekendt:
✂
2 a. Et i det hele bogstavret Optryk af Rimstokken med Palladius' Fortale i den foran Bind II. 100 omtalte Bog af H. P. Resen: Instructio Executionis Catecheticæ. 1636. Rimstokken findes Bl. T. 3r og har følgende Titel:
D. P. P. \ Evangeliske Rijm- \ stok/ ofuer Søndages oc hel- \ lige Dages Evangelier om Aaret/ \for unge Folck oc
144
Børn/ etc. Dem saa- ledis/ ocsaa til brug oc nytte/ efter det som for er rørt.
✂ 2 b. Udgave af Rimstokken - uden Palladius' Fortale - og med tilføjede Rim til Epistlerne i 2. Del af R. Svendsen-Odense's Haandbog 1643. Overskriften (Bl. X 4v) lyder:
✂ D. P. P. \ Euangeliske Rjmstock/ of- \ver Søndages oc hellige Dages Euangelier om Aaret: Sampt lige saa- \ dan en ofver Epistlerne/ nu nyligen \ tillagt.
✂ Rimene er delt i to Parter med Overskrift Første Part og Anden Part svarende til Vinter- og Sommerhalvaaret.
✂ Som Exempel paa Rimstokkens udvidede Form anfører jeg det første Rim:
Første Advents Søndag
Euang. Matth. 21.
✂
Christus ind til Jerusalem reed/
Oss all' til Trøst oc Salighed.
Epist. Rom. 13.
✂
Dis nærmer vor Gienløsning er/
Dis meer' skull' vi Gudfryctig vær'.
✂ Exemplar af Haandbogen findes paa d. kgl. Bibliothek.
✂ 2 c. Optryk - uden Fortalen - i en Del Udgaver af Cassubens Salmebog, saaledes i Udg. 1661 S. 627, 1666 S. 686, 1677 S. 712 o. fl. Overskriften (Udg. 1661) er:
✂ Doct. Petri Palladii Evangeliske \ Rjmstock/ ofver Søndages oc hellige Da- \ ges Evangelier/ om Aaret/ for unge Folck \ oc Børn/ &c dem saaledis til \ brug oc nytte.
✂ I disse Udgaver er Trykfejlen Matth. 24 rettet.
✂ Til Trods for at En ny evangelisk Rimstok findes i Salmebøgerne langt ned i Tiden, er den dog ikke nogen Repræsentant for dansk Salmedigtning, og til Andagtssang - i Kirken eller i Hjemmet - har den næppe nogensinde været brugt1
*Petrus Palladius til alle Sogne
degne vdi Sielands Stict.
✂
DEi gratiam et pacem per Iesum Christum/ Lod ieg denne ny Rymstaack vdgaa til eders brug/ oc eder til Nyt aars gaffue/ at i kunde holde eders Catechumenis oc Lærebørn/ den faare/ effterdi at den gamle Rimstaack/ om Søndage oc hellige dage/ er icke nu saa lenger i brug/ som til forne. Paa det at Børnene kunde effter denne Rimstaack/ sige deris forældre tilforn vdi vgen/ huad syndags Euangelium er paa den neste Syndag/ Huilcket dem burde helder/ at kunde sige deris Børn. Men Gud almectigste skicker det nu saa/ at egget skal springe op oc lære hønen/ It fire aar gammilt Barn skal || lære en vdleffuit Mand/ det som hør til hans Salighed/ Der maa hand dog nogit skamme sig ved/ vdi dette klare Euangelii liuss/ effterdi hand skulde vere en spegil faar de vnge. Min Salig Fader/ ved naffn Esbern Iensen/ en Borger i Ribe/ en legmand/ der aldrig haffde lærd en bogstaff straffet mig haardelige met ord/ i hans alderdom/ oc i min vngdom/ vde imellom Ribe oc Bierige/ fordi at ieg vaar en Pebling oc gick til Schole/ oc kunde dog icke opregne/ faar hannem/ alle Syndagers Euangelia/ paa mine fingre/ som hand kunde strax opregne faar mig. Hand oc hans lige/ som icke finge saadant at høre/ som mand nu faar at høre/ aff Guds Naade/ før end i deris alderdom/ oc da lode sig omuende/ ved det Salige Guds ord til Iesum Christum/ skulle opstaa paa Domme dag (som Christus siger om Droningen || aff Synden/ oc om de Niniuiter) oc dømme dem/ som paa denne dag/ ere wuillige til at lære det/ som høre til deris/ oc til deris Børns Salighed. Naar en gammel mand faar en Psalterbaand i haanden at bede paa/ da mener hand at hand haffuer staffuen i den rette haand. Men naar hand skal støe sig der paa for aluore/ da falder hand oc støder sin hals i sønder/ ned i heluedis affgrund/ vden hand faar andet at støe
147
sig paa/ fom er det hellige Euangelium/ som hand kand nu lære (Gud vere loffuit) aff sine egne Børn/ om hand vil trolige holde bem til Sogne degnen/ at lære deris Børne tørbom. Her paa gaar nu denne Rimstock/ som inde holder en kort Sum paa huert Euangelium om Aaret/ huad helder mand vil lære Børnene dem/ paa deris fingre at opregne/ effter huer andre heller oc at siunge dem/ huerie fire linier til || sammen/ met de Noder/ som den Iule sang. Aff himmelen høyt komme wi nu her etc. siungis met/ Bedendis oc formanendis eder/ paa mit Embedis vegne/ at i lade icke vngdommen/ som eder er befalet (Pasce agnos meos) forsømmis/ i huad raad i finde der til/ at kalde dem til eder/ eller gaa i huss til dem/ vdi Paaske oc Pintze hellige dage etc. I høre mange store forargelser/ disuer/ aff dem som ere ilde optuctede/ findis der nogle saadanne suerd Børn/ galie Børn/ steyle børn etc. vdi sognen som i tiene/ da henger noget aff skylden paa eders Samuittighed/
om det skeer for eders forsømmelse skyld./p>
Stabit anima tua pro anima illius.
In Christo valete. ||
Første syndag post
Epipha: luc: ii
✂
Der Iesus gick paa tolffte Aar/
Aff sine forældre forglemt hand vaar.
Tredie Syndag.
Matth: viii.
✂
Den Spidalske rensis/ Troen det gør/
Oc Centurionis suend bliffuer føer.
iiii Syndag.
Matth: viii.
✂
Iesus vdi it Skib traadde ind/
Disciplerne reddedis for Storm oc vind.
Siuende Syndag.
Matth: xi.
✂
* Guds ord faar de vise oc kloge er skiult/
Faar de wmøndige er det icke dult.
Skiertorsdag.
Matth. xxvi.
✂
* Met brød oc vin sit Legom oc blod
Skencte oss/ før hand sig pine lod.
Langfredag.
Matth: xxvii.
✂
Langfredag døde Guds eniste Søn/
Paa kaarsens galie for Menniskens køn.
Anden Paaske dag.
Luc: xxiiii.
✂
* Til Emaus ginge Discipler tho
Iesus deris Hierter paa veyen slo. ||
Tredie Paaske dag.
Luc. xxiiii.
✂
* Christus bød Fred/ oc lod sig see.
Sine Hender oc Føder lod hand betee.
Quasi modo geniti.
Ioan: xx.
✂
* Fred vere met eder/ giff der paa act/
At Løse oc binde giffuer hand dem mact.
Misericordias Domini:
Ioan: x.
✂
* En god Hiurde Iesus er oc vaar/
Der hand sit Liff gaff for sine Faar.
Iubilate.
Ioan: xvi.
✂
* De Christne sørrige en liden tid/
men Verden glædis til sorrig oc quid. ||
Ascensionis.
Marci vltimo.
✂
* Til himmel foer Iesus Gud oc mand/
Sider hoss sin Faders høyre haand.
Exaudi:
Ioan: xv.
✂
* Huo de Christne kunde sette i Band/
Gud tieniste at gøre/ saa tencker hand. ||
Anden Pinst dag.
Io: iii.
✂
Saa elste Gud Verden at hand hende gaff
Sin enborene Søn vnder dødsens straff.
Tredie Pinstdag
Io: x.
✂
* Christus er dørren sine Faar til trøst/
Som følge hannem effter oc høre hans røst
Trinitatis Syndag.
Io: iii.
✂
Aff vand oc Aand genfødis hand maa/
Som ind i himmerigis Rige vil gaa. ||
Første Syndag effter Trinitatis
Luc: xvi.
✂
Den rige Mand ligger i helffuedis glød/
Men Lazarus leffuer/ oc er icke død.
Anden syndag effter Trinitatis
Luc: xiiii.
✂
* Huo sig aarsager Quinde eller Mand/
Til Naduer hand ey komme kand.
Tride Syn: effter Trinitatis
Luce xv.
✂
* Naar som en Synder omuender sig/
Da glædis alle Englene i Himmerig.
Fierde Syn: effter Trinitatis
Luce vi.
✂
* At dømme din Neste er inted vert/
Naar Bielcken i dit øye sider tuert. ||
Femte Syn: effter Trinit:
Luce v.
✂
* Lær aff S: Peder dette Bud/
Før du arbeyder/ at kalde paa Gud.
Siette Syn: effter Trinitatis:
Matth: v.
✂
Guds Bud skulle holdis aff Hiertens Grund
Oc icke alene met haand oc mund.
Siuende S: effter Trinitatis.
Marci viii.
✂
* Iesus spisede firetusinde Mend/
Met Siu brød/ nock til huer oc en.
viii Syndag effter Trinitatis
Matth. vii.
✂
* Drage Vlffue end Faare klæder paa/
Mand dem aff fructen dog kende maa.
ix. Syndag effter Trinitatis.
Luce xvi.
✂
* Venner gør sig den wtro Suend/
Lære det aff hannem huer from Christen.
x. Syndag effter Trinitatis
Luce xix.
✂
* Christus græd/ Oc som en sand Gud/
Dreff Aager Karle aff Templen vd. ||
xi. Syndag effter Trinitatis
Luce: xviii.
✂
* Phariseen holt sig selff from/
Retferdig bleff Tolderen vid Christum.
xii. Syndag effter Trinitatis.
Marci. vii.
✂
* It armt Menniske døu oc stum/
bleff Helbrede vid vor Herre Iesum.
xiii. Syndag effter trinitatis.
Luce. x.
✂
* Samaritanen tog til sig/
den Siuge/ tag du din Neste til dig.
xiiii. Syndag effter Trinitatis
Luce. xvii.
✂
* Christus rensede Spidalske ti/
Men wtacknemmelige vaare de ni. ||
xv. Søndag effter Trinitatis.
Matth. vi.
✂
* Paa Marcken gress oc Fulene i sky/
Gud Fader hand føder oc kleder aff ny.
xvi. Syndag effter Trinitatis
Luce. vii.
✂
* Christus opreyste for Naim stad/
den Enckis Søn/ oc hun bleff glad.
xvii. Syndag effter Trinitatis.
Luce xiiii.
✂
* Christus helbrede den vatter sot Mand/
Som hand om Sabathen faar sig fand.
xviii. Syndag effter Trinitatis
Matth xxii.
✂
* Vor Neste at elske nest ved Gud/
Siger Christus at vere det ypperste Bud. ||
xix Syndag effter Trini:
Matth. ix
✂
* Christus til liff oc siel giorde sterck/
den mand som plauedis oc brødis aff verck.
xx Syndag effter Trinit
Matth: xxii.
✂
* Gud mange til Brølluppet kalde lod/
Men de indbodne dræbte hans bud.
xxi. Syndag effter Trinit:
Io. iiii.
✂
* Høffuids mands søn i Capernaum/
hand bleff helbred giort vid Christum.
xxii. Syndag effter Trinit.
Matth. xviii:
✂
* Den onde Suend gick det icke vel/
Som icke vilde giffue sin neste til. ||
xxiii. Syndag effter Trini:
Matth: xxii.
✂
* Giffuer Keyseren det som Keyseren bør/
Oc Gud alt det som hannem tilhør.
xxiiii. syndag effter Tri:
Matth: ix.
✂
* Den Quinde aff blodsot hun bleff sund/
Oc pigen opreest i samme stund.
TEXTRETTELSER.
| S. | 148 | L. | 10. | Matth. xxiii | Orig. | Matth. xxiiii |
| - | 151 | - | 24. | betee | - | betle |
| - | 156 | - | 12. | stund | - | stnud |
NOTER.
✂ S.146 L. 12. Vistnok ældste Exempel paa denne endnu almindelige Talemaade; jf. Kalkar IV. 957 a, L. 54.
✂ S. 146 L. 26 f. Droningen aff Synden D. e. Sydens Dronning, Matth. 12.42.
✂ S. 146 L. 30. Psalterbaand, Rosenkrans, Kalkar III. 524.
✂ S. 146 L. 30 f. hand haffuer staffuen i den rette haand. Udtrykket er mig ikke bekendt andet Steds fra.
✂ S. 146 L. 31 og 33. støe, "støtte", jf. Kalkar IV. 177, vestjydsk Udtale, se Feilberg III.638a, L. 39 f.
✂ S. 151 L. 28. Af Løse oc binde giffuer hand dem mact til Joh. 20. 23 synes helt katolsk; Rimstokken 1570 har:
✂
For Thoma loed sig Christ betee
Sin Herre oc Gud hand kiende:
Salige ere de/ dog de icke see/
Troens øyne til Christum vende.
✂ S. 154 L. 23. Phariseen for Phariseeren (Biblen 1550), "Subtraktionsdannelse" jf. Festskrift til Vilh. Thomsen 1894, S. 3 f.
TAVLE
OVER
SØN- OG HELLIGDAGES BENÆVNELSER OG RÆKKEFØLGE I
RIMSTOKKEN 1554, ALTERBOGEN 1556 OG RIMSTOKKEN U. A.
| Rimstokken 1554 | Alterbogen 1556 | Rimstokken u. A. | |
| 1 | Aduent syndag | Den I. Søndag i Aduent | Første Advents Søndag |
| 2 | Anden Syndag | - II. - - | Anden - - |
| 3 | Tredie Syndag | - III. - - | Tredie - - |
| 4 | Fierde Syndag | - IIII. - - | Fierde - - |
| 5 | Juledag | Paa Christi Fødzelsdag | Juledag |
| 6 | Anden Juledag | - St. Staffens dag | Anden Juledag |
| 7 | Tredie Juledag | - S. Hans Euan. dag | Tredie - |
| 8 | Intra 0ctavas | Den I. Søndag effter Jule. | Søndag efter Juledag |
| 9 | Nyt Aars dag | Paa Nyt Aars dag | Nyt Aars dag |
| 10 | Epiphaniæ | - hellig tre Kong. dag | Epiphaniæ |
| 11 | Første syndag post Epiph. | Den I. Søn. e. hell. tre K. | Første Søndag e. Epiph. |
| 12 | ii Syndag | - II. - - - | Anden - - |
| 13 | Tredie Syndag | - III. - - - | Tredie - - |
| 14 | iiii Syndag | - IV. - - - | Fierde - - |
| 15 | v Syndag | - V. - - - | Femte - - |
| 16 | Sette Syndag. | ||
| 17 | Siuende Syndag | ||
| 18 | In Septuag: | Paa Marie Renselsesdag | Den Søndag Septuagesima |
| 19 | Kyndermiss dag | Den Søn. Septuagesima | Mariæ Reenselsis dag |
| 20 | In Sexag: | - Sexagesima | Dend Søndag Sexagesima |
| 21 | In Quinquag: | Paa Fastelaffuens Søndag | Fastelavns Søndag |
| 22 | Inuocauit | Den I. Søndag i faste | Første Søndag i Faste |
| 23 | Reminiscere | - II. - - | Anden - - |
| 24 | Oculi | - III. - - | Tredie - - |
| 25 | Letare | Paa Medfast Søndag | Midtfaste Søndag |
| 26 | Judica | Den Søn. e. Medfast | Dend Søndag e. Midtfaste |
| 27 | Annunciationis | Marie Bebudelsis dag | Mariæ Bebudelsis dag |
| 28 | Palmarum | Paa Palme Søndag | Palme Søndag |
| 29 | Skiertorsdag | Paa Skærtorsdag | Skærtorsdag |
| 30 | Langfredag | Langfredag | |
| 31 | Paaskedag | Paa Paaskedag | Paaske Dag |
| 32 | Anden Paaskedag | Anden Paaskedag | Anden Paaske Dag |
| 33 | Tredie Paaskedag | Tredie Paaskedag | Tredie - |
| 34 | Quasi modo geniti | Den I. Søn. e. Paaske | Første Søndag e. Paaske |
| 35 | Misericordias Domini | - II. - - | Anden - - |
| 36 | Jubilate | - III. - - | Tredie - - |
| Rimstokken 1554 | Alterbogen 1556 | Rimstokken u. A. | |
| 37 | Cantate | Den IIII. Søn. e. Paaske | Fierde Søndag e. Paaske |
| 38 | Vocem Jucunditatis | - V. - - | Femte - - |
| 39 | Vdi Bededage | ||
| 40 | Ascensionis | Vor Herris Jhesu Christi Himmelfardsdag | Christi Himmelfarts Dag |
| 41 | Exaudi | Den VI. Søn. e. Paaske | Siette Søndag e. Paaske |
| 42 | Die Pentecostes | Paa Pintzedag | Pintze Dag |
| 43 | Anden Pinstdag | - Anden Pintzedag | Anden Pintze Dag |
| 44 | Tredie Pinstdag | - Tredie - | Tredie - |
| 45 | Trinitatis Syndag | Hell. Trefoldighedz Søn. | Trinitatis Søndag |
| 46 | Første Syndag e. Trin. | Den I. Søn. e. Trin. | Første Søndag e. Trin. |
| 47 | Anden - - | - II. - - | Anden - - |
| 48 | Tride - - | - III. - - | Tredie - - |
| 49 | Paa S. Hans Bapt. dag | ||
| 50 | Fierde - - | Den IV. Søn. e. Trin. | Fierde - - |
| 51 | Visitationis | Paa Marie Besøgelsis dag | S. Hans Dag |
| 52 | Femte Syndag e. Trin. | Paa V. Søn. e. Trin. | 5. Søndag e. Trin. |
| 53 | Siette - - | - VI. - - | 6. - - |
| 54 | S. Hans dag | Mariæ Besøgeisis Dag | |
| 55 | Siuende Syndag e. Trin. | - VII. - - | 7. Søndag e. Trin. |
| 56 | viii - - | - VIII. - - | 8. - - |
| 57 | ix - - | - IX. - - | 9. - - |
| 58 | x - - | - X. - - | 10. - - |
| 59 | xi - - | - XI. - - | 11. - - |
| 60 | xii - - | - XII. - - | 12. - - |
| 61 | xiii - - | - XIII. - - | 13. - - |
| 62 | xiiii - - | - XIIII. - - | 14. - - |
| 63 | xv - - | - XV. - - | 15. - - |
| 64 | xvi - - | - XVI. - - | 16. - - |
| 65 | xvii - - | - XVII. - - | 17. - - |
| 66 | Paa S. Michels dag | 18. - - | |
| 67 | xviii - - | Paa XVIII. Søn. e. Trin. | S. Michels dag |
| 68 | xix - - | - XIX. - - | 19. Søndag e. Trin. |
| 69 | XX - - | - XX. - - | 20. - - |
| 70 | xxi - - | - XXI. - - | 21. - - |
| 71 | Paa Alle Helgene dag | 22. - - | |
| 72 | xxii - - | Paa XXII. Søn. e. Trin. | 23. - - |
| 73 | xxiii - - | - XXIII. - - | Alle Helgens Dag |
| 74 | xxiiii - - | -XXIIII. - - | 24. Søndag e. Trin. |
| 75 | XXV - - | - XXV. - - | 25. - - |
| 76 | xxvi - - | - XXVI. - - | 26. - - |
| 77 | - XXVII. - - | 27. - - |