Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

NOTER.

S. 167 L. 23. Al den gantske Christenhed, trykt hos Brandt og Helweg I. 25.

S. 167 L. 24, Jesu Christ wi tacke dig, sst. 26.

S. 167 L. 24. Loffuer Gud i Fromme Christne, sst. 26-27.

S. 167 L. 25. Du est alene vor Salighed. Salmen kendes ikke, se Brandt og Helweg I, Biografien S. 4.

S. 167 L. 27. Sti Porss, Stig Pors, c. 1498-1556, Biogr. Lex. XIII. 233.

S. 168 L. 13. alle stende paa torden, alle Stænder paa Jorden; det almindelige Ord i Reformationstiden er Stat, jf. Kalkar IV. 110 og 101.

S. 169 L. 13. Huer ærer men selskab etc. dvs. "Enhver sætter kun Pris paa Selskab - de render i Hob ad Helvede til som i en Dans". I Hans Thommissøns Salmebog 1569 er men ombyttet med ond; rimeligvis fordi det er opfattet ikke som kun (se Kalkar III. 74), men vistnok som Adjektivet men "almindelig" i Betydningen "usædelig, slet" (jf. menæ qwynnæ boæth "Horehus" Kalkar III. 77).

S. 169 L. 24 f. sig tierer \ I Ondskab früt dvs. viser sig uden Blu i deres Ondskab. tere sig fra mnt. sik teren, se Kalkar IV. 330. Ordet bevares i Hans Thomissøns Salmebog 1569, men er i Salmebøger fra 17. Aarh. omdannet til tiener, lerer ofl.

S. 170 L. 22. vene, klage, jamre over, Kalkar IV. 798.

S. 170 L. 32. ferne land d. e. Fædreneland.

S. 171 L. 18. napper, d. e. udretter, jf, sv. nappa = lyckas, Dahlgren's Glossarium 577. Hos Kalkar (III. 190) findes kun dette Citat paa den nævnte Betydning.

S. 172 L. 21. HGHVDA, se Bind I. 116.