Peder Palladius' Danske Skrifter - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

✂ Det skal endnu nævnes, at Palladius i de Skriftsteder, han anfører i Prædikerne, ligesom i de tidligere Skrifter, 186 som Grundlag har en Vulgatatext, ikke en Lutherbibel eller den autoriserede danske Bibeloversættelse.

✂ Blot et enkelt Exempel:

Palladius, S. 198 L.26ff.

Det hende sig/ der hans Annammelsis dage vaare fuldendede/da beskicket* hand sit Ansict til at hand vilde gaa til Jerusalem.

Biblen 1550.

Oc det begaff sig/ der tiden vaar fuldkommen/ at hand skulde tagis herfra/ da vende hand sit Ansict at vandre strax til Jerusalem, *

Vulgata, Luc. 9.51.

Factum est autem, dum complerentur dies assumtionis ejus, et ipse faciem suam firmavit, ut iret in Jerusalem.

Luthers Oversættelse 1545.

Es begab sich aber/ da die zeit erfüllet war/ das er solt von hinnen genomen werden/ wendet er sein Angesichte stracks gen Jerusalem zu wandeln.

✂ Samme Forhold genfindes i alle de i Texten anførte Skriftsteder. Derimod er Biblen 1550 afskrevet i de efter Prædikerne tilføjede sammenhængende Vers fra Johannes Evangeliet og fra Peters andet Brev (Joh. 12.28-30, 2. Pet. 1. 16-18), hvad der bekræfter, at Palladius ved Udarbejdelsen af sine Prædikener og andre Arbejder har benyttet en latinsk Skriftsprogsamling, der byggede paa Vulgata, mens han, hvor Bibelstykker ligefrem skulde afskrives, altsaa hvor han skulde benytte selve Biblen, som naturligt var, har brugt den autoriserede danske Bibeloversættelse. Jf. foran S. 133-34 og Bind II S. 281 ff. og S. 368 f.1

* 1 Meget oplysende er en Sammenligning mellem Citeringen af Joh. 12.28 i selve Texten, hvor Kilden er Skriftsprogsamlingen, og i Bibelafskriften efter Prædikerne, hvor Biblen 1550 er benyttet. 1. (i Den første Prædiken, S. 195 L.28-S. 196 L. l f.): Der kom en røst fra Himmelen oc sagde. Jeg haffuer forklaret/ oc ieg skal forklare dit naffn igen. 2. (efter 16. Prædiken, S. 257 L. 26 f.): Jeg haffuer forklaret hannem / oc ieg vil atter forklare hannem. Da det sidste Citat begynder med den anførte Sætning, maa enhver tro, at Talen er om Christus. Hvem skulde hannem ellers være? Det første Citat viser imidlertid, at Talen er om Navnet. Et Blik paa Grundlaget for de to Citater vil give Løsningen paa Uoverensstemmelsen. Verset lyder i Vulgata:
Pater, clarifica nornen tuum. Venit ergo vox de cælo: Et clarificavi, et iterum clarificabo. Herefter er det første Citat dannet - med en (ogsaa andetstedsfra kendt) Tilsnigelse, idet det underforstaaede Objekt i Sætningen "et clarificavi" etc, jo er Gud Faders Navn, mens Oversættelsens "dit naffn" maa betyde Sønnens Navn. Ganske svarende til Vulgata-Texten, der stemmer med den græske Grundtext, har Luther (Biblen 1545):
Vater verklere deinen Namen. Da kam eine stimme vom Himmel/ Ich hab jn verkleret/ vnd wil jn abermal verkleren. Den tro danske Oversætter af Luthertexten gengiver dette i Biblen 1550:
Fader forklare dit Naffn. Da kom en røst aff Himmelen/ Jeg haffuer forklaret hannem/ oc ieg vil atter forklare hannem. Det tyske jn er samvittighedsfuldt gengivet ved hannem, uden smaaligt Hensyn til, at Ordet Navn i Dansk var Neutrum! Læseren maatte altsaa - som Oversætteren - opfatte Stedet galt, idet hannem ikke kunde henvise til Naffn; og udelades nu som i Palladius' Citering Versets Begyndelse, er enhver Mulighed for rigtig Forstaaelse afskaaret. Det kan tilføjes, at Christiern Pedersen i sin Bibeloversættelse her som oftere trods Benyttelsen af Luthers Text ikke lader sig vildlede af denne, men paa ret forstaaeligt Dansk gengiver Verset:
Fader forklare dit naffn/ Der kom en røst aff Hiemmelen oc sagde: Jeg haffuer forklaret det/ och ieg vil gøre det ærefult igen.

Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter