Indhold
- Erlig och Velbyrdig Mand Herloff Trolle til Hillerødsholm Kongelig Maiestats Befalnings Mand/ paa Øre Kraagen/ ynsker Ieg Peder Palladius Doct: S. S.
- Faartalen
- For det første
- For det andet
- For det tredie
- For det Fierde.
- For det Femte om Mose tid.
- For det siette om Iosue tid.
- For det siuende. om Dommernis tid.
- For det ottende om Kongernis tid.
- For det Niende/ om Machabeernis tid
- Den anden part aff denne bog om det ny Testament
- For det andet om Tyrannernis tid
- Om Ketternis tid.
- Om Pauffuedommet.
- Om Gud Fader.
- Om Guds Søn.
- Om den Hellig Aand.
- Om den hellige Kircke.
- Om Louuen
- Om Euangelio.
- Om Troen.
- Om Retferdiggørelse
- Om Prædicke Embedet
- Om Sacramenterne.||
- Om Daaben.
- Om Christi Naduere.
- Om Nøglene.
- Om gode Gerninger.
- Om en Christen Bøn
- Om almisse Gerning.||
- Om Sabbatz dagen.
- Om Faste.
- Om Poenitentze.
- Om Scrifftemaal.
- Om Nockgørelse.
- Om Band. ||
- Om Ecteskab.
- Om øffuerighed.
- Om Synden
- Om huad der er ført vdi S. Peders Skib igen hoss de Romere.
- Om Messen.
- Om helligens paakald.
- Om Skiersild. ||
- Om Spøgelse.
- Om Pelegrims gong
- Om Hellige Mends Been.
- Beslutning.
- Følger her en kort summa paa vor Saligheds lærdom.
- Til den Christen Læsere.
- Petrus Palladius til alle Sogne degne vdi Sielands Stict.
- Aduent syndag. matth. xxi.
- Anden Syndag. Luce xxi.
- Tredie Syndag. Matth: xi.
- Fierde Syndag. Iohan: i.
- Iule dag. Luce: ii.
- Anden Iuledag. Matth: xxiii.
- Tredie Iuledag. Ioannis xxi.
- Intra octauas Luc: ii.
- Nyt Aars dag Luc. ii.
- Epiphaniæ Matth. ii.
- Første syndag post Epipha: luc: ii
- ii Syndag Io: ii.
- Tredie Syndag. Matth: viii.
- iiii Syndag. Matth: viii.
- v Syndag. Matth: xiii.
- Sette Syndag. Matth: xvii.
- Siuende Syndag. Matth: xi.
- In Septuag: Matth. xx.
- Kyndermiss dag. luc: ii.
- In Sexag: Luc: viii.
- In Quinquag: matth: iii:
- Inuocauit. Matth. iiii.
- Reminiscere. Matth: xv.
- Oculi. Luc: xi:
- Letare. Io: vi.
- Iudica. Io: viii
- Annunciationis. Luc. i.
- Palmarum Matth. xxi.
- Skiertorsdag. Matth. xxvi.
- Langfredag. Matth: xxvii.
- Paaskedag Matth. xxviii.
- Anden Paaske dag. Luc: xxiiii.
- Tredie Paaske dag. Luc. xxiiii.
- Quasi modo geniti. Ioan: xx.
- Misericordias Domini: Ioan: x.
- Iubilate. Ioan: xvi.
- Cantate: Ioan: xvi.
- Vocem Iucunditatis: Ioan: xvi.
- Ascensionis. Marci vltimo.
- Exaudi: Ioan: xv.
- Die Pentecostes. Io: xiiii.
- Anden Pinst dag. Io: iii.
- Tredie Pinstdag Io: x.
- Trinitatis Syndag. Io: iii.
- Første Syndag effter Trinitatis Luc: xvi.
- Anden syndag effter Trinitatis Luc: xiiii.
- Tride Syn: effter Trinitatis Luce xv.
- Fierde Syn: effter Trinitatis Luce vi.
- Visitationis. Luce i.
- Femte Syn: effter Trinit: Luce v.
- Siette Syn: effter Trinitatis: Matth: v.
- S: Hans dag. Luce i.
- Siuende S: effter Trinitatis. Marci viii.
- viii Syndag effter Trinitatis Matth. vii.
- ix. Syndag effter Trinitatis. Luce xvi.
- x. Syndag effter Trinitatis Luce xix.
- xi. Syndag effter Trinitatis Luce: xviii.
- xii. Syndag effter Trinitatis. Marci. vii.
- xiii. Syndag effter trinitatis. Luce. x.
- xiiii. Syndag effter Trinitatis Luce. xvii.
- xv. Søndag effter Trinitatis. Matth. vi.
- xvi. Syndag effter Trinitatis Luce. vii.
- xvii. Syndag effter Trinitatis. Luce xiiii.
- xviii. Syndag effter Trinitatis Matth xxii.
- xix Syndag effter Trini: Matth. ix
- xx Syndag effter Trinit Matth: xxii.
- xxi. Syndag effter Trinit: Io. iiii.
- xxii. Syndag effter Trinit. Matth. xviii:
- xxiii. Syndag effter Trini: Matth: xxii.
- xxiiii. syndag effter Tri: Matth: ix.
- xxv syndag effter Trinit: Matth. xxiiii.
- xxvi. syndag effter Trinit: Ioan: vi.
- Erlig oc Velbyrdig mand Peder Gaatske/ Kongelig Maiestats Lensmand/ paa Københaffns Slaat/ Naade oc fred aff Gud Fader ved Iesum Christum.
- Vor Herris Iesu Christi forklarelsis Historie/ tilsammen screffuen/ aff de tre Euangelister/ Mattheo i det syttende/ Marco i det niende/ och Luca i det niende.
- En liden forklarelse/ huorledis det følger effter huert andet.
- Den første Predicken om denne Histories omstandeligheder.
- Om Historien i sig selff for en indgang til denne Predicken. ||
- Om Steden.
- Om Tiden.
- Den anden Predicken om den tredie omstandelighed/ det er/ om Personerne/ som komme til sammen/ oc talede sammen vdi Christi forklarelse paa Thabor bierg.
- Den tredie Predicken om de sager der vaare til/ huor faare Christus bleff saa forklarede.
- Om den første sag/ ||
- Om den anden sag.||
- Om den tredie sag.
- Den anden part aff denne Predicken om Historien at vdrede.
- Den fierde Predicken om de rette hoffuit Stycker aff den lærdom/ som giffuer sig til kende vdi denne Historie/ oc besynderlige om den første/ som er en Christen bøn. Texten.
- Den første om en Christen bøn.
- Den femte predicken som er om de dødis Opstandelse
- Den siette Predicken om Mose oc Elia oc om det euige Liff. || Texten
- Om det Første stycke.
- Den Siuende predicken end nu om Mose oc Elia/ oc om denne legomlig død. Den samme text/ oc See tho mend.
- Den ottende Prædicken End nu den samme text
- Den Niende Predicken om de tre Aposteler oc om vor skrøbelighed. || Texten.
- Den Tiende predicken om S: Peders ord oc ønske. Texten.
- Den elleffte predicken. Oc her begyndis den anden part aff denne Histori. Texten.
- Den Tolffte Predicken/ om Gud Faders Røst i denne forklarelse. Texten.
- Oc er det disse try ting.
- Om disse try ting effter huer andre ville wi tale/ met Guds Naadis hielp.
- Den Trettende ptedicken/ om Christi salige lærdom. Den samme Text
- Den fiortende predicken om menniskens skrøbelighed. Texten.
- Den femtende Predicken om Christi forbiudelse oc Apostelnis lydighed. Texten.
- Den xvi Predicken.
- S: Peders Epistel om vor Herris Christi forklarelse ii. Pet: i.
- Erlig oc velbyrdig mand Erick Bøllie til Tureby/ ønsker ieg Peder Palladius Naade oc fred aff Gud fader ved Iesum Christum.
- En merckelig Tractat om de dødis opstandelse oc om det euige liff. ||
- Petrus Palladius til den Christen Lessere.
- En ret vey igennem vor Herris Christi opstandelsis Histori befattit i tolff samtaler. Peder Palladius til den Christen læssere. ||
- Det Sabbathen vaar forgangen etc. Oc de sagde til huer andre etc.
- Oc der de vaare bedrøffuede etc.
- Da løber hun oc kommer til Simon Petrum etc.
- Maria stod faar graffuen/ oc græd vden taar etc.
- Oc de ginge ind i gtaffuen etc.
- Oc der de ginge hen/ see da komme nogle aff vocterne i Staden etc.
- Oc see/ Tho aff dem ginge samme dag/ til en By etc.
- Oc der de talede om hannem/datraadde Iesus selff mit t blant dem etc.
- Oc Thomas en aff de tolff etc.||
- Det effter obenbarede Iesus sig/ atter hoss det haff, hoff Tyberias.
- Der de haffde nu giort maaltid etc.
- Men de elleffue Discipler ginge til Galileam paa it Bierg etc.
- Petrus Palladius Følger her effter det femtende Capitel aff den første Epistel/ som S: Pouel scriffuer til de Corinther/ som er om vor Herris Christi opstandelse oc om allis vor opstandelse fra de døde/ oc det met en lidel forklarelse/ dem alle til trøst oc husualelse/ som lide sorg/ bedrøffuelse/ oc vedermod/ vnder Korssit/ i denne Verden.
- Petrus Palladius ønsker alle Sogneprester i disse thu konge Riger Danmarck oc Norrige/ Naade oc Fred i vor Herre Ihesu Christo.
- Confiteor.
- En bekendelse paa danske.
- En Bøn for Offuerigheden at bede paa knæ faar Alteret ved sig selff effter Ordinantzens lydelse.
- En Anden Bøn for Ko. Ma.
- Den 1. Søndag i Aduent.
- Den II. Søndag i Aduent.
- Den III. Søndag i Aduent.
- Den IIII. Søndag i Aduent.
- Paa Christi Fødzels dag.
- Paa S. Staffens dag.
- Paa S. Hans Euan.dag.
- Den I. Søndag effter Iule.
- Paa Nyt Aars dag.
- Paa hellig tre Kongers dag.
- Den I. Søn. effter hel. tre K.
- Den II. Søn. effter hel. tre K.
- Den III. Søn. eff. hel. tre K.
- Den IIII. Søn. eff. hel. tre K.
- Den V. Søn. eff. hel tre K.
- Paa Marie Renselsis dag.
- Den Søn. Septuagesima.
- Den Søndag Sexagesima.
- Paa Fastelaffuens Søndag om Christi Daab.
- Den I. Søndag i faste.
- Den II. Søndag i Faste.
- Den III. Søndag i faste.
- Paa Medfast Søndag.
- Den Søn. effter Medfast
- Marie Bebudelsis dag.
- Paa Palme Søndag.
- Paa Skær torssdag.
- En Formaning faar Alteret til dem/ som ville anamme Christi Legem oc Blod.
- Collect.
- Velsignelse offuer Folcket. effter Messen.
- En tacksigelse paa knæfaar Alteret effter Christi Naduere/ ved sig selff/ effter Ordinantzens lydelse.
- Paa Paaske dag.
- Anden Paaske dag.
- Tredie Paaske dag.
- Den I. Søn. effter Paaske.
- Den II. Søn. effter Paacke.
- Den III. Søn. effter Paaske.
- Den IIII. Søn. eff. Paaske.
- Den V. Søn. effter Paaske.
- Vdi Bede dage.
- Vor Herris Ihesu Christi Himmelfards dag.
- Den VI. Søn. efft. Paask e.
- Paa Pintzedag.
- Paa Anden Pintzedag.
- Paa Tredie Pintzedag.
- Hellige Trefoldighedz Søn.
- Den I. Sønd. effter Trinit.
- Den II. Søn. effter Trinita.
- Den III. Søn. effter Trini.
- Paa S. Hans Bapt. dag.
- Den IIII. Søn. efft. Trinit.
- Paa Marie Besøgelsis dag.
- Den V. Søn. effter Trini.
- Den VI Søn. effter Trinit.
- Den VII. Søn. eff. Trinita.
- Den VIII. Søn. effter Trini.
- Den IX. Søn. effter Trinitatis.
- Den X. Søn. effter Trinita.
- Den XI. Søn. efft. Trinita.
- Den XII. Søn. eff. Trinita.
- Den XIII. Søn. eff. Trini.
- Den XIIII. Søn. eff. Trini.
- Den XV. Søn. eff. Trinita.
- Den XVI. Søn. eff. Trini.
- Den XVII. Søn eff. Trini.
- Paa S. Michels dag.
- Den XVIII. Søn. eff. Tri.
- Den XIX. Søn. eff. Trini.
- Den XX. Søn. eff. Trinit.
- Den XXI. Søn. eff. Trini.
- Paa Alle Helgene dag.
- Den XXII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXV. Søn. effte. Tri.
- Den XXVI. Søn. efft. Tri.
- Den XXVII. Søn. eff. Tri.
- DEt er et almindeligt sprock/ ...
- For det Første skal der liuses for dennem aff Predicke stolen/ met saadanne ord.
- Martinus Luther ynsker alle Christne læsere/ naade oc fred i Iesu Christo vor Herre.
- Døbe faderen siger.
- Lader oss høre det hellige Euangelium/ som S. Marcus scriffuer. ||
Alle forekomster
✂ Det skal endnu nævnes, at Palladius i de Skriftsteder, han anfører i Prædikerne, ligesom i de tidligere Skrifter, 186 som Grundlag har en Vulgatatext, ikke en Lutherbibel eller den autoriserede danske Bibeloversættelse.
✂
Blot et enkelt Exempel:
Palladius, S. 198 L.26ff.
Det hende sig/ der hans Annammelsis dage vaare fuldendede/da beskicket* hand sit Ansict til at hand vilde gaa til Jerusalem.Biblen 1550.
Oc det begaff sig/ der tiden vaar fuldkommen/ at hand skulde tagis herfra/ da vende hand sit Ansict at vandre strax til Jerusalem, *jf. S. 236 L.18: bestercket.Vulgata, Luc. 9.51.
Factum est autem, dum complerentur dies assumtionis ejus, et ipse faciem suam firmavit, ut iret in Jerusalem.Luthers Oversættelse 1545.
Es begab sich aber/ da die zeit erfüllet war/ das er solt von hinnen genomen werden/ wendet er sein Angesichte stracks gen Jerusalem zu wandeln.✂ Samme Forhold genfindes i alle de i Texten anførte Skriftsteder. Derimod er Biblen 1550 afskrevet i de efter Prædikerne tilføjede sammenhængende Vers fra Johannes Evangeliet og fra Peters andet Brev (Joh. 12.28-30, 2. Pet. 1. 16-18), hvad der bekræfter, at Palladius ved Udarbejdelsen af sine Prædikener og andre Arbejder har benyttet en latinsk Skriftsprogsamling, der byggede paa Vulgata, mens han, hvor Bibelstykker ligefrem skulde afskrives, altsaa hvor han skulde benytte selve Biblen, som naturligt var, har brugt den autoriserede danske Bibeloversættelse. Jf. foran S. 133-34 og Bind II S. 281 ff. og S. 368 f.1
* 1 Meget oplysende er en Sammenligning mellem Citeringen af Joh. 12.28 i selve Texten, hvor Kilden er Skriftsprogsamlingen, og i Bibelafskriften efter Prædikerne, hvor Biblen 1550 er benyttet. 1. (i Den første Prædiken, S. 195 L.28-S. 196 L. l f.): Der kom en røst fra Himmelen oc sagde. Jeg haffuer forklaret/ oc ieg skal forklare dit naffn igen. 2. (efter 16. Prædiken, S. 257 L. 26 f.): Jeg haffuer forklaret hannem / oc ieg vil atter forklare hannem. Da det sidste Citat begynder med den anførte Sætning, maa enhver tro, at Talen er om Christus. Hvem skulde hannem ellers være? Det første Citat viser imidlertid, at Talen er om Navnet. Et Blik paa Grundlaget for de to Citater vil give Løsningen paa Uoverensstemmelsen. Verset lyder i Vulgata:Pater, clarifica nornen tuum. Venit ergo vox de cælo: Et clarificavi, et iterum clarificabo. Herefter er det første Citat dannet - med en (ogsaa andetstedsfra kendt) Tilsnigelse, idet det underforstaaede Objekt i Sætningen "et clarificavi" etc, jo er Gud Faders Navn, mens Oversættelsens "dit naffn" maa betyde Sønnens Navn. Ganske svarende til Vulgata-Texten, der stemmer med den græske Grundtext, har Luther (Biblen 1545):
Vater verklere deinen Namen. Da kam eine stimme vom Himmel/ Ich hab jn verkleret/ vnd wil jn abermal verkleren. Den tro danske Oversætter af Luthertexten gengiver dette i Biblen 1550:
Fader forklare dit Naffn. Da kom en røst aff Himmelen/ Jeg haffuer forklaret hannem/ oc ieg vil atter forklare hannem. Det tyske jn er samvittighedsfuldt gengivet ved hannem, uden smaaligt Hensyn til, at Ordet Navn i Dansk var Neutrum! Læseren maatte altsaa - som Oversætteren - opfatte Stedet galt, idet hannem ikke kunde henvise til Naffn; og udelades nu som i Palladius' Citering Versets Begyndelse, er enhver Mulighed for rigtig Forstaaelse afskaaret. Det kan tilføjes, at Christiern Pedersen i sin Bibeloversættelse her som oftere trods Benyttelsen af Luthers Text ikke lader sig vildlede af denne, men paa ret forstaaeligt Dansk gengiver Verset:
Fader forklare dit naffn/ Der kom en røst aff Hiemmelen oc sagde: Jeg haffuer forklaret det/ och ieg vil gøre det ærefult igen.