Petrus Palladius
Følger her effter det femtende Capitel
aff den første Epistel/ som S: Pouel scriffuer til de Corinther/
som er om vor Herris Christi opstandelse oc om allis vor
opstandelse fra de døde/ oc det met en lidel forklarelse/ dem alle
til trøst oc husualelse/ som lide sorg/ bedrøffuelse/ oc
vedermod/ vnder Korssit/ i denne
Verden.
✂ JEg giffuer eder oc til kende/ kære Brødre/ det Euangelium/ som ieg kundgiorde eder/ huilcket i oc anammede/ vdi huilcket i oc staa/ formedelst huilcket i oc bliffue salige/ I huad maade ieg forkyndede eder det/ der som i det behulde/ Vden saa er/ at i trode det forgeffuis.
✂ Dette Capitels begyndelse loffuer oc priser Guds salige ord/ huor ved de bliffue salige/ som tro der paa/ oc beuare det/ som Paulus vilde sige. Der faar skulle i icke falle fra ordet oc til dem som eder ville bedrage. Huo der staar/ see sig til/ at hand icke falder. I staa nu i troen oprette ved Euangelium/ seer til at i icke falle der fra. Fordi at i faa salighed aff det Euangelio/ som ieg haffuer predicket faar eder/ men fordømmelsen faa i aff deris lærdom/ som icke lære Guds ord fra dem.
✂ Thi ieg gaff eder i det første/ det som ieg anammede/ At Christus er død/ for vore synder/ effter Scrifften/ oc at hand bleff begraffuen/ oc at hand opstod tredie dag effter scrifften. Oc at hand bleff seet aff Cephas/ Der effter aff de tolff. Der effter bleff hand || seet aff mere end fem hundrede Brødre paa en gong/ aff huilcket der end nu mange leffue/ men nogle hen soffuede. Der effter bleff hand seet aff Iacobo/ der effter aff alle Apostler.
✂ I denne tale/ som Paulus fremsetter/ skyder hand sig til den hellige scrifftis Historie/ om vor Herris Christi salige død oc opstandelse fordi at Menniskens fornuft/ vden ved den hellige fcrifft/ holder alt saadant for idel daarlighed/ som Paulus siger i denne Epistels første Capitel/ wi predicke den kaarsfeste Christum/ som er Iøderne en forargelse oc Greckerne en daarlighed.
298✂ Paa det siste effter dem alle/ er hand oc seet aff mig/ som aff en wtidig Fødzel Thi ieg er den ringiste iblant Apostlerne/ ieg som er icke verdig/ at kaldis en Apostel/ Fordi at ieg forfulde Guds Menighed/ Men aff Guds naade er ieg/ det som ieg er/ oc hans naade i mig/ haffuer icke veret forgeffuis/ Men ieg arbeydede meget mere/ end alle de andre/ Dog icke ieg/ men Gudz naade/ som er i mig. Huad helder det er nu ieg eller de/ saa predicke wi/ oc i trode saa. ||
✂ Paulus kalder sig en wtidig Fødzel/ fordi at hand icke saa och hørde Christum/ eller omgickis met hannem/ som de andre Apostler. Men effter at vor Herre Christus vaar opfaren til Himmellen/ kom hand siden fra Himmellen igen/ oc obenbarede sig faar S: Pouel/ Der faar kalder hand sig en wtidig fødtzøl. Men at hand regner sig en wuerdig Apostel at vere/ for hand haffde forfuld Guds Menighed/ som mand maa oc læse Gal: 1. Act: 26. 1.Timoth:1. Det er oss arme syndige menniske til it exempel oc efftersiun/ at wi ocsaa kunde bekende oss/rette oc bedre oss. Men om hans Apostels embede oc huad hand haffuer lid oc taald leser mand 1. Cor: 9. 2. Cor: 6. et 12.Act. 9.
✂ Effterdi at Christus predickis/ at hand opstod fra de døde/ huorledis sige da nogle iblant eder/ at de dødis opstandelse er inted?
✂ Merck her/ i dette hoffuit støcke aff dette Capitel/ den Gruselig blindhed/ som Mennisken kand beslaes met/ oc er en ret straff for synden.
✂ Er nu de dødis opstandelse inted/ da opstod oc icke Christus. Men opstod icke Christus/ da er vor predicken forgeffuis/ saa er oc eders tro forgeffuis. Wi bleffue oc || da befundene Guds falske vidne/ at wi haffde vidnet mod Gud/ at hand opuecte Christum/ huilcken hand icke opuecte/ effterdi de døde opstaa icke. Thi at opstaa icke de døde/ da opstod oc icke Christus. Men opstod icke Christus/ da er eders tro forfengelig/ Saa ere i end nu i eders synder/ Saa ere oc de fortabte/ som hen soffuede t Christo/ Haabe wi aleniste paa Christum i dette Liff/ Da ere wi de elendigste iblant alle Menniske.
✂ Her søger Paulus beuisning oc i den text her effterfølger/ i det at hand binder vor opstandelse optil vor Herris Christi 299 opstandelse/ lige som nogle lemmer op til deris hoffuit. Ephes. l et 5. oc kand mand her deilige mercke/ at vor Troes artickle henge tilsammen som en guldkæde/ saa at lige som naar en aff lenckerne bliffuer sønder braat/ saa er den gandske guldkæde forderffuit. Saa lige saa/ Naar en artickel aff vor Christen Tro/ bliffuer forkrencket/ saa er vor gandske Tro forderffuit. Exemplum. Der som den artickel om vor opstandelfe bleffue forderffuit/ saa er strax vor Tro/ Guds ord/ den Christen menighed oc Apostels embede/ Ia Gud selff forderffuit oc til inted giord. Men dette/ er wmueligt/ || Saa er det ocsaa wmueligt/ at vor opstandelse fra de døde kand til inted gøris. Thi alle vor Troes artickle henge sammen/ oc staa fast wryggelige oc woffueruindelige. Det maa vere sagd faar fromme Christne/ som sette tro til det salige Guds ord/ thi de wgudelige sige saa vel ney til det ene/ som til det andet.
✂ Men nu opstod Christus fra de Døde/ oc er bleffuen den første grøde iblant dem/ som soffue Effterdi at Døden kommer ved it Menniske/ Oc de Dødis opstandelse formedelst it Menniske. Thi at lige som de dø alle i Adam/ Saa bliffue de alle leffuende giorde i Christa. Dog huer i sin skickelse/ Den første fruct Christus/ der nest de som Christo tilhøre/ naar hand kommer.
✂ Adam begynte at Tro denne artickel ved det ord. Den samme sæd skal sønder træde Hugormens hoffuit/ Gen: iii. Oc siden er den samme tro kommen fra hannem/ til hans affkom/ til Abraham/ Mosen/ Dauid/ Propheterne/ Apostlerne oc til oss/ lige som det der handfaas fra den ene oc til den anden. Der faar de som negte denne artickel/ om vor opstandelse || de giøre Gud Fader oc hans kiære søn vor Herre Christum til løgnere i deris ord oc gerninger.
✂ Der effter/ enden/ naar hand skal anuorde Gud oc Faderen Riget/ naar hand skal borttage alle Herredøme/ oc al Øffrighed oc vold. Men hand skal regnere/ indtil hand haffuer lagt alle sine Fiender vnder sine Føder. Den siste Fiende som skal borttagis/ er Døden/ Thi hand lagde hannem alting vnder hans Føder. Oc naar hand siger at alting er hannem vnderlagd/ da er det obenbare/ at hand er vndtagen/ som lagde alting vnder hannem/ Oc naar alting bliffuer hannem vnderdanigt/ da skal oc Sønnen selff vere hannem vnderdanig/ som giorde alting vnderdanig vnder hannem/ Paa det at Gud skal vere alting i alle.
300✂ Denne sted skal mand ingenslunde saa forstaa/ som hine Gendøbere den falskelige vdlegge. At vor Herre Christus skulde icke lenger regnere end til dommen/ oc effter dommen skulde hand icke vere andet end en anden helgen. Thi denne text er der imod/ saa vel som mange andre steder Psalm. || 110. Heb. 10. etc. Fordi at det ord/ Donec/ indtil/ fortager icke vor Herre Christo hans euige regemente effter dmen/ som det icke helder fortog Iomfru Marie hendis Iomfrudom. Matth 1. Oc er denne den rette forstand/ at vor Herre Christus skal paa den siste dag/ anmorde sin Fader Riget/ det er/ som der ffrax effterfølger/ at al øffrighed/ Magt oc Krafft bliffuer til inted giord/ her paa Iorden. Ia naar Prophetierne/ tungemaal oc den gandske verdsens visdom skal forderffuis. Thi saa lenge skal Christus holde regementet vid mact her i verden/ ved Troen/ i de Gudfryctigis herter/ oc icke Ienger i saa maade/ men gøre ende der paa. Det heder at antuorde Gud oc Faderen Riget. Ia giffue sig selff met vnder hannem/ paa sin Mandoms vegne/ oc vere hannem euige hørig oc lydig/ som hand ocsaa vaar her paa Iorden 1. Pet: 2. Men icke dismindre skal hand paa sin Guddoms vegne regnere til euig tid/ met Gud oc Faderen/ som hand er hans Euige Søn/ lige euig/ oc lige megtig/ Gud met Gud/ oc bliffuer hand i den klarhed/ som hand haffde hoss Faderen før verden vaar. Io: 17. saa at alle Guds vdualde Børn skulle tacke hannem til euig tid/ vden ende/ for de bleffue igenløste vid hans røde rosens blod. Thi det rimer sig io plat inted/ at hand skulde ombære sin euige Guddoms ære for hand bleff it Menniske het paa Iorden/ det bør hannem io icke at nyde ont at etc.
✂ Huad gøre de ellers/ som lade sig || døbe offuer de Døde/ Der som de Døde opstaa ingenlunde/ Hui lade de døbe sig offuer de Døde?
✂ I fordom dage/ oc met det første i den Christen menighed/ som vdi S. Pouels tid/ da Døbte mand den som døbis skulde/ offuer de hendødis graffue oc stode paa dem/ til it vist tegen/ om de Dødis opstandelse/ oc at de som der vaare begraffuede skulde ocsaa paa domme dag opstaa.
✂ Oc hui staa wi huer stund i fare? Hoss vor ross/ som ieg haffuer i Christo Iesu vor HERre/ Ieg døer daglige. Stridde ieg aff Meniskelig mening med vilde Diur i Epheso? Huad hielper det mig/ der som de Døde icke opstaa? Lader oss æde oc dricke/ Thi vdi morgen ere wi døde. Lader eder icke forføre/ ond snack forderffuer gode seder. Vaager rettelige op/ oc 301 synder icke/ thi nogle vide inted aff Gud/ dette siger ieg eder til skendzel
✂ Her sttaffer S: Pouel alle dem/ som ere || Epicuri stolbrødre/ som inted vide andet/ naar de komme sammen/ end at slemme oc demme oc reppe wnyttige ord op/ mod det salige Guds ord/ oc besynderlige mod vor troes artickler/ Huilcke de kunde mesterlige nock fette til rette vdi deris onde selskab/ huor met de forarge oc forderffue mange gode samuittigheder i dem/ som der hoss ere oc det høre/ intil saa lenge de falde oc selffue i mishaab om Guds naade oc barmhiertighed/ fordi at de vide inted aff Gud at sige/ de foracte hans hellige ord. Skamme mue de dem/ siger den hellige Paulus her.
✂ Der maatte nogen sige/ huorledis skulle de døde opstaa? Oc met huordan legeme skulle de komme? Du daare/ det som du saar/ bliffuer icke leffuende/ vden det døer. Oc det som du saaer/ er io icke det legeme/ som skal bliffue/ Men it blot korn/ som er/ Huede eller it aff de andre. Men Gud giffuer det legeme/ som hand vil/ oc huert aff sæden sit eget legeme.
✂ Hid hør nu det som S: Iob siger i sit nittende Capitel. Ieg veed/ at min frelsere leffuer/ oc hand skal her effter opuecke mig aff Iorden/ oc ieg skal der effter omgiffuis met denne min hud/ || oc ieg skal see Gud i mit kød/ den samme skal ieg see faar mig oc mine øyen skulle skue hannem/ oc ingen fremmet.
✂ Icke er alt kød en hande kød/ men mennisken haffue it andet kød/ Queg it andet/ Fiske it andet/ Fule it andet. Oc der ere himmelske legeme oc iordiske legeme. Men de himmelske haffue en anden herlighed/ oc de iordiske en anden. Solen haffuer en anden klarhed/ Maanen en anden klarhed/ Stierner en anden klarhed. Thi en Stierne offuergaar den anden vdi klarhed. Saa er oc de Dødis opstandelse.
✂ Det bliffuer saaet i raadnelse/ oc det skal opstaa vden raadnelse. Det bliffuer saaet i vanære/ Oc det skal opstaa i herlighed/ det bliffuer saaet i skrøbelighed/ oc skal opstaa i krafft. Det bliffuer saaet it naturligt legeme/ oc skal opstaa it aandeligt legeme. Haffuer mand it naturligt legeme/da haffuer mand oc it aandeligt legeme. ||
✂ Effter de lignelser/ om atskillige kød/ atskillige legemer oc atskillige klarhed/ gør S: Pouel ocsaa skilsmis imellem dette 302 vort dødeligt legeme/ oc det aandelige oc fornyet legeme/ i det euige liff. Huad kand vere forsmæliger/ end it døt menniskis legeme/ som mand drager Guld/ Sølff oc kostelige kleder vdaff/ oc suøber det i it lagen? Det kand icke vel bliffue tho dage effter it menniskis død i huset/ foruden raadnelse oc stanck/ saa at ingen gerne vil vere der hoss/ Ia mand tør end holde faar sin næse/ indtil det bliffuer forsmælige henlagdt i Iorden/ Dog skal det samme legeme opstaa vden raadnelse/ Oc som it Menniske haffuer it naturligt legeme/ det er/ Hand æder/ dricker/ soffuer/ fortærer sin mad/ voxer frem oc tilbage/ opføder børn etc. Saa faar mand it aandeligt legeme/ effter opstandelsen/ der icke skal haffue saadant behoff/ oc skal dog alligeuel vere it sant legeme oc leffuende vdi Aanden. Gen: 2.
✂ Som det staar screffuit/ den første menniske Adam er giort til it naturligt liff/ oc den siste Adam til it aandeligt liff. Men det aandelige legeme er icke det første/ men det naturlige/ der effter det aandelige. Det første Menniske er aff iorden oc iordisk/ det andet menniske er Herren aff Himmelen. Saadant som det iordiske er/ saadane ere oc || de iordiske/ oc saadant som det Himmelske er/ saadane ere oc de Himelske. Oc lige som wi bare den Iordiskis Billede/ Saa skulle wi oc bære den Himmelskis Billede. Men det siger ieg der om/ kære brødre/ At kød oc blod kunde icke arffue Guds Rige/ Oc skal det forkrenckelige icke arffue det wforkrenckelige.
✂ Alle menniske skulle opstaa/ dog icke alle som Christus opstod/ men ekon de som het tro paa hannem/ de andre skulle opstaa til beskemmelse Daniel. 12. Ioan: 5.
✂ See/ Ieg siger eder en Hemmelig ting/ wi skulle icke alle soffue/ Men wi skulle alle foruendis/ oc det skal ske hastelige vdi it øyeblick/ i den siste Basunis tid Thi Basunen skal liude/ oc de Døde skulle opstaa wforkrenckelig/ oc wi skulle foruendis. Thi dette forkrenckelige skal føris i det wforkrenckelige/ oc dette dødelige skal føris i det wdødelige. Men naar dette forkrenckelige skal føris i det wforkrenckelige/ || oc dette dødelige skal føris i det wdødelige/ da skal det ord fuldkommis/ som staar screffuit. Døden er opslugen i Seyer/ Død/ huor er din Braad? Helffuede/ huor er din Seyer? Men Dødens Braad er Synden. Oc Louen er Syndens Krafft. Men Gud vere 303 tack/ som gaff oss Seyet/ formedelst vor HERRE Iesum Christum.
✂ Der faare/ mine kære Brødre/ verer faste/ wrørelige/ oc forfremmis altid i HERRENS gerning/ Effterdi i vide/ at eders arbeyde er icke forgeffuis/ i HERREN.