Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Paa Christi Fødzels dag.

Collect. ||

OAlmectigste Gud/ wi bede/ vnde det at din enbaarne Søns ny Fødzel ved Legemet maatte oss frelsse/ som den gamle treldom vnder Synsens aag holder/ Ved den samme din Søn vor Herre Iesum Christum som met dig leffuer oc regnerer i hellig Aands enighed/ en sand Gud fra euighed oc til euighed/ Amen.

Oc vnder tiden denne.

HErre Gud himmelske Fader/ wi tacke dig for din store naade oc barmhertighed/ at du haffuer ladet din kære Søn anammet vort kød oc blod/oc formedelst hannem haffuer naadelige hiulpet oss fra Synden/ oc den euige Død/ wi bede dig opliuss vore hierter met din hellig Aand/ at wi for saadan naade kunde vere tacknemmelige oc der met trøste oss i al vor nød oc fristelse/ oc saa bliffue euindelige salige/ formedelst din kære Søn vor Herre Iesum Christum/ Amen.

Epistelen Hebreo. I.

Effter ad Gud i fordom tid talede mange gonge oc i || mange maade til Fedrene formedelst Propheterne/ Da talede hand paa det fiste i disse dage til oss/ formedelst sønnen/ huilcken hand sette til en Arffuing offuer al- 351 ting/ Formedelst huilcken hand giorde oc Verden/ Huilcken/ effterdi hand er hans Herligheds skin/ oc hans verelsis rette Billede/ oc bær alle ting met sit krafftige Ord/ oc giorde vore synders Renselse/ formedelst sig Selff/ Da sette hand sig hoss Maiestatens høye Haand/ i det Høye/ oc hand er bleffuen saa meget || bedre end Englene/ som hand aldelis meget arffucde it høyre Naffn for dem.

Euangelium Luce II.

OC det begaff sig paa den tid/ at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto/ At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste/ oc skede paa den tid/ der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick/ at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Ioseph sig rede/ aff Galilea/ aff || den Stad Nazareth/ i Iødeland/ til Dauidz Stad/ som kaldis Bethlehem/ Fordi at hand vaar aff Dauidz huss oc Slect/ At hand skulde lade bescriffue sig til Skat/ met Maria sin troloffuede Husttu/ som vaar fructsommelig. Oc som de vaare der/ da kom tiden/ at hun skulde føde. Oc hun fødde sin første Søn/ oc suøbte Hannem i Klude/ oc lagde hannem i en Krubbe/ Thi de haffde ellers inted rum i Herbere. Oc der vaare Hylder i den samme Egn paa marcken hoss Faarestierne/ || som voctede deris Hiord om natten. Oc see/ Herrens Engel traadde til dem/ oc Herrens klarhed skinde om dem/ Oc de fryctede saare. Oc Engelen sagde til dem: Frycter eder icke/ see/ ieg forkynder eder stor Glæde/ som skal vederfaris alt Folcket/ Thi Eder er i dag en Frelsere født/ som er den Herre Christus i Dauidz Stad. Oc det skulle i haffue til it Tegen/ I skulle finde Barnet suøbt i Klude/ oc liggendis i en Krubbe. Oc strax bleff der hoss Engelen en Himmelske Herskaris || mangfoldighed/ som loffuede Gud/ oc sagde/ ære vere Gud i det Høye/ Oc Fred paa Iorden/ oc Mennisken en velbehagelighed.