Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Euangelium Luce. I.

IDen siette maanet/ bleff Gabriel Engel send aff Gud/ til en Stad i Galilea/ som heder Nazareth/ Til en Iomfru/ som vaar troloffuit en Mand/ ved naffn Ioseph/ aff Dauidz huss/ oc Iomfruen hed Maria. Oc Engelen kom indtil hende/ oc sagde/ Hil vere du Liffsalige/ Herren er met dig/ du Velsignede || iblant Quinderne. Oc der hun saa hannem/ forferdedis hun offuer hans tale/ oc tencte/ huilcken en hilsen er det/ Oc Engelen sagde til hende/ Frøcte dig icke Maria/ Du haffuer fundet naade hoss Gud/ See/ du skalt vndfange i Liffuit/ oc føde en Søn/ hans Naffn skalt du kalde Ihesus. Hand skal bliffue stor oc kaldis den Høyistis Søn. Oc Gud Herren skal giffue hannem Dauidz sin Faders stoel oc hand skal vere en Konge offuer Iacobs Huss euindelige/ oc der skal icke vere ende || paa hans Kongerige. Da sagde Maria til Engelen/ Huorledis skal det gaa til? effterdi ieg ved aff ingen Mand. Engelen suarede/ oc sagde til hende/ Den hellige Aand skal komme offuer dig/ oc den Høyistis krafft skal offuerskugge dig. Der faare ocsaa det Hellige/ som skal fødis aff dig/ skal kaldis Gudø Søn. Oc see/ Elizabet din Fencke/ er oc fructsommelig met en Søn/ i hendis Allerdom/ oc hun gaar nu i den siette maanet/ som er i røcte/ at hun er wfructsommelig/ Thi hoss Gud er || ingen ting wmuelig. Oc Maria sagde/ See/ Ieg er Herrens Tienerinde/ mig ske lige som du haffuer sagd. Oc Engelen skildis fra hende.