Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Den VII. Søn. eff. Trinita.

Collect.

OGud/ huess forsyn icke beskuffis i sin bestilling/ Wi bede dig ydmygelige/ at du vilt bortuende alle de tingist som skadelige ere/ Oc vnde oss alle de tingist som kunde vere gaffnlige || baade til liff oc siel/ Ved vor Herre Iesum Christum/ som met dig/ etc.

Oc vnder tiden denne.

HERre Gud himmelske Fader/ som haffuer ved din Søn i Ørcken rigelige bespiset fire tusiinde Mend/ foruden Quinder oc Børn/ met siw Brød oc faa Fiske/ Wi bede dig/ ver ocsaa nadelige hoss oss met din velsignelse/ beuare oss fra girighed/ oc timelig omhygelighed/ at wi io atspørre først dit Rige/ oc din retferdighed/ oc saa fornemme din hielp i al ting/ som oss behoff gøris baade til liff oc siel/ Ved Ihesum Christum vor Herre/ Amen.

Epistelen Romano. VI.

Kære Brødre/ Ieg maa tale menniskelige der om/ for eders kødes skrøbelighed skyld. Lige som i haffue giffuit eders Lemmer til Wrenligheds tienste/ oc fra en || Wrenlighed til den anden/ Saa giffuer oc nu eders Lemmer til Retferdighedz tienste/ at de kunde bliffue hellige. Thi at der i vaare Syndens tienere/ da vaare i fri fra Retferdighed/ Huad haffde i nu paa den tid for fruct? aff huilcket i nu skamme eder/ Thi enden der paa er Døden. Men nu ere i fri fra Synden/ oc ere bleffne Guds tienere/ da haffue i 436 eders Fruct/ at i bliffue hellige/ Oc enden det euige Liff. Thi Døden er Syndens sold/ Men Gudz gaffue er det euige Liff/ i Christo Ihesu vor Herre. ||

Euangelium Marci. VIII.

PAa den tid/ som der vaar meget Folck oc haffde inted at æde/ da kallede Ihesus sine Disciple til sig/ oc sagde til dem/ Mig ynckis offuer folcket/ Thi de haffue nu tøffuit hoss mig i tre dage/ oc haffue inted at æde/ Oc der som ieg lade dem gaa fastende hiem fra mig/ da forsmectede de paa veyen/ Thi nogle vaare komne longt fra. Hans Disciple suarede hannem/ Huor skulle wi tage Brød her i Ørcken/ at mette dem met? Oc hand spurde dem || at/ Huor mange Brød haffue i? De sagde Siw/ Oc hand bød folcket at de skulde sette sig ned paa iorden. Oc hand tog de siw Brød/ oc tackede/ Oc brød dem/ oc fick sine Disciple dem/ at de skulde legge faar dem. Oc de lagde faar folcket. Oc de haffde faa sma fiske/ Oc hand tackede/ oc bad dem oc bære dem frem. Oc de oede oc bleffue mette/ Oc toge de leffnede stycke op siw kurffue. Oc de vaare ved fire tusinde/ som haffde ædet. Oc forlod dem fra sig.