Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Den XXII. Søn. eff. Tri.

Collect.

OHerre Gud himmelske Fader/ som est al vor haab oc tilfluct/ oc beuiser oss stor naade oc barmhertighed i vore nød/ Wi bede dig/ du vilt faar din Søns Ihesu Christi død oc pinis skyld naadelige ansee din Christen kirckis bøn/ oc huad som wi bede i troen/ oss naadelige giffue/ Ved den samme din Søn vor Herre Ihesum Christum/ som met dig leffuer/ etc.

Oc vnder tiden denne.

ALsommectigste euige Gud/ wi bekende oss at vere arme syndere/ oc at vere høyt opscreffne i dit || Re gister/ Men wi tacke dig aff vort gantske hierte/ at du haffuer tagit saadan skyld fra oss/ oc lagt den paa din kære Søn Iesum Christum/ oc haffuer ladet hannem betale/ der faar/ Oc bede dig/ du vilt naadelige beholde oss i troen/ oc regere oss saa met din hellig Aand her paa Iorden/ at wi kunde leffue effter din vilie/ oc gerne beuise vor neste al kærlighed/ tienste oc hielp/ oc at wi maatte staa imod al vrede/ hastighed oc heffn/ paa det wi skulle icke opuecke din vrede offuer oss/ men at wi maatte altid haffue en naadig Fader i dig/ Ved Ihesum Christum vor Herre/ Amen.

463

Epistelen Philippen. I.

Kære Brødre/ Ieg haffuer it gaat haab der til/ at den som begynte den gode Gerning i eder/ hand skal oc fuldkomme det indtil Ihesu Christi || dag/ lige som mig oc bør/ at ieg skal i saa maade holde aff eder alle/ Fordi at ieg haffuer eder i mit hierte/ i dette mit Fengsel/ i huilcket ieg forsuarer oc stadfester Euangelium/ som de der alle ere delactige met mig i naaden. Thi Gud et mit Vidne/ huorledis mig forlengis effter eder alle i hiertens grund i Ihesu Christo/ Oc der om beder ieg/ at eders kærlighed kand bliffue io mere oc mere rig/ i allehonde Bekendelse oc Forsøgelse/ at i kunde prøffue/ huad som Best er/ at i || kunde vere rene oc vden forargelse indtil Christi dag/ opfylte met Retferdigheds Fruct/ som ske ved Ihesum Christum (i eder) Gud til ære oc loff.

Euangelium Matthei. XVIII.

IHesus sagde til sine Disciple/ Himmerigis rige lignis ved en Konge/ som vilde holde regenskaff met sine Suenne. Oc der hand begynte at regne/ kom en faar hannem/ som vaar hannem thi tusinde Pund skyldig. Der hand haffde nu icke at || betale met/ da bød Herren at sele hannem oc hans Hustru/ oc hans Børn/ oc alt det hand haffde/ oc betale. Da falt den Suend ned/ oc tilbad hannem/ oc sagde/ Herre/ Haff tolmodighed met mig/ ieg vil betale dig det altsammen. Da ynckedis Herren offuer den samme Suend/ oc hand gaff hannem løss/ oc forlod hannem ocsa Gielden. Da gick den samme Tienere hen vd/ oc fant en aff sine Medtienere/ hand vaar hannem hundrede Pendinge skyldig/ Oc hand greb fat paa hannem/ || oc vilde quele hannem/ oc sagde/ Betale mig det du est mig skyldig. Da falt hans Medtienere ned/ oc bad hannem/ oc sagde/ Haff talmodighed met mig/ ieg vil betale dig det altsammen. Oc hand vilde icke/ men gick hen/ oc kaste hannem i Fengsel/ indtil hand betalede/ det 464 hand vaar skyldig. Men der hans Medtienere saae det/ bleffue de saare bedrøffuede/ oc de komme oc førde faar deris Herre alt det som skeed vaar. Da kallede hans Herre hannem faar sig/ oc sagde til hannem/ || Du Skalckactige Suend/ Al denne Geld forlod ieg dig/ fordi du badst mig. Skulde da du icke ocsaa forbarmedig offuer din Medtienere/ lige som ieg haffuer forbarmet mig offuer dig? Oc hans Herre bleff vred/ oc antuorde hannem dem som pine/ indtil hand betalede altsammen/ det hand vaar hannem skyldig. Saa skal oc min himmelske Fader gøre mod eder/ om i icke forlade aff eders hierte/ huer sin Broder hans Brøst.