Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

DEt er et almindeligt sprock/ saa mange land saa mange seder/ Effterdi at Brøllup oc Ecteskaffs staat er en verdslig handtering/ da bør oss aandelige eller kircke tienere inted at ordinere eller regere der vdi/ Men lade huer Land oc Stad her i nyde oc beholde sin brugelse/ oc seduane. Sommestæds føre de Bruden tuende gonge til Kirsken/ baade om afftenen oc om morgenen/ Sommestæds icke vden en gang/ Somme forkynde oc opliuse deris Ecteskaff paa predicke stolen/ tho eller tre wger tilforn/ Dette oc alt andet saadant/ Lader ieg Herrer oc Førster/ Borgemestere oc Raad/ skaffe oc gøre som de ville/ Det kommer mig intet ved.

Men naar mand begere aff oss/ at wi skulle faat kirckedøren eller i kircken læse Guds velsignelse/ oc bede vor bøn offuer Brud oc Brudgomme/ eller vye dennem tilsamen/ da ere wi skyldige det at gøre/ Der faar vilde ieg lade vdgaa denne lille Bog om Bruduielse for de vnge Sogneprester som icke bedre kunde/ at de motte bruge || endrectelige met oss denne form oc maade. De andre som det bedre kunde (det er) de som icke kunde alting/ Men de lade dennem tycke at de kunde alting/ de haffue denne mine tieneste inted behoff/ vden saa megit at de kunde kaastelige oc mesterlige straffe oc sette til rette det wi gøre/ oc tage dennem vel vare at de icke skulle holde noget lige met andre/ oc gøre alting effter deris egit hoffuit/ Thi mand maatte ellers tencke at de skulde lære nogit aff andre/ det vaare en stor skam.

Effterdi at mand haffuer her til brugit saa drabelig stor prang met Muncke oc Nunder i deris Induielse/ Endog at deris staat oc vesen er en wgudelig oc klar menniskelig tant oc dict/ som ingen grunduol haffuer i scrifften/ Huor megit mere skulle wi ære denne gudelige staat/ oc met mange herlige stycker viye Brud oc Brudgomme til sammen/ oc bede for dennem oc ære dennem? Thi endog det er en verslig staat/ saa haffuer det dog Guds ord for sig oc er icke dictet eller || sticktet aff mennisken/ som Muncke oc Nunne stat/ Der faar skulle det hundrede maal yppermere actis end klosterleffnis stat/ Huilcken som skulle actis at være den aller versligeste oc kiødeligste stat/ effterdi det er fundet aff kiød oc blod/ oc stictet aff verdslig vijsdom oc fornufft.

Oc paa det at vngt folck maatte lære at ansee aluorlig denne Ecteskaffs stat/ oc den i ære at holde som Guds Gerning oc Bud/ oc icke saa spaattelige driffue deris daarhed der om/ met lader met bespaattelse oc met anden saadan løsactighed/ som mand pleyede her til at gøre lige som det skulle vere en skemt eller børneleeg at giffue sig i Ecteskaff/ eller gøre Brøllup.

474

De som haffue først stictet at mand skal føre Brud oc Brudgomme til Kircken/ ansaage det for ingen skemt/ men faar en ret aluorlighed/ Thi vden tuiuel/ vilde de der hente Guds velsignelse oc en almindelig bøn/ oc icke driffue nogen leckerij eller Hedenske abenspil.

Saa beuiser oc det samme den gerning || sig selff vel/ Thi huo som begerer aff Sognepresten eller Biscopen en almindelig Bøn oc Guds velsignelse/ Hand giffuer vel der met til kende (endog hand taler det icke vd met munden) huad fare oc nød hand giffuer sig i/ oc huor storlig hand haffuer samme Guds velsignelse oc en almindelig bøn behoff til Ecteskaffs stat/ Thi hand fornimmer vel/ som mand oc daglige befinder huilcken wlycke Dieffuelen kommer affsted i Ecteskaffs stat/
met Hoer/ Wtroskaff/ Wenighed oc alle haande iammer.
Saa ville wi nu paa denne maade/ handle met
Brud oc Brudegomme/ der som de det
aff oss bede oc begere. ||