Indhold
- Erlig och Velbyrdig Mand Herloff Trolle til Hillerødsholm Kongelig Maiestats Befalnings Mand/ paa Øre Kraagen/ ynsker Ieg Peder Palladius Doct: S. S.
- Faartalen
- For det første
- For det andet
- For det tredie
- For det Fierde.
- For det Femte om Mose tid.
- For det siette om Iosue tid.
- For det siuende. om Dommernis tid.
- For det ottende om Kongernis tid.
- For det Niende/ om Machabeernis tid
- Den anden part aff denne bog om det ny Testament
- For det andet om Tyrannernis tid
- Om Ketternis tid.
- Om Pauffuedommet.
- Om Gud Fader.
- Om Guds Søn.
- Om den Hellig Aand.
- Om den hellige Kircke.
- Om Louuen
- Om Euangelio.
- Om Troen.
- Om Retferdiggørelse
- Om Prædicke Embedet
- Om Sacramenterne.||
- Om Daaben.
- Om Christi Naduere.
- Om Nøglene.
- Om gode Gerninger.
- Om en Christen Bøn
- Om almisse Gerning.||
- Om Sabbatz dagen.
- Om Faste.
- Om Poenitentze.
- Om Scrifftemaal.
- Om Nockgørelse.
- Om Band. ||
- Om Ecteskab.
- Om øffuerighed.
- Om Synden
- Om huad der er ført vdi S. Peders Skib igen hoss de Romere.
- Om Messen.
- Om helligens paakald.
- Om Skiersild. ||
- Om Spøgelse.
- Om Pelegrims gong
- Om Hellige Mends Been.
- Beslutning.
- Følger her en kort summa paa vor Saligheds lærdom.
- Til den Christen Læsere.
- Petrus Palladius til alle Sogne degne vdi Sielands Stict.
- Aduent syndag. matth. xxi.
- Anden Syndag. Luce xxi.
- Tredie Syndag. Matth: xi.
- Fierde Syndag. Iohan: i.
- Iule dag. Luce: ii.
- Anden Iuledag. Matth: xxiii.
- Tredie Iuledag. Ioannis xxi.
- Intra octauas Luc: ii.
- Nyt Aars dag Luc. ii.
- Epiphaniæ Matth. ii.
- Første syndag post Epipha: luc: ii
- ii Syndag Io: ii.
- Tredie Syndag. Matth: viii.
- iiii Syndag. Matth: viii.
- v Syndag. Matth: xiii.
- Sette Syndag. Matth: xvii.
- Siuende Syndag. Matth: xi.
- In Septuag: Matth. xx.
- Kyndermiss dag. luc: ii.
- In Sexag: Luc: viii.
- In Quinquag: matth: iii:
- Inuocauit. Matth. iiii.
- Reminiscere. Matth: xv.
- Oculi. Luc: xi:
- Letare. Io: vi.
- Iudica. Io: viii
- Annunciationis. Luc. i.
- Palmarum Matth. xxi.
- Skiertorsdag. Matth. xxvi.
- Langfredag. Matth: xxvii.
- Paaskedag Matth. xxviii.
- Anden Paaske dag. Luc: xxiiii.
- Tredie Paaske dag. Luc. xxiiii.
- Quasi modo geniti. Ioan: xx.
- Misericordias Domini: Ioan: x.
- Iubilate. Ioan: xvi.
- Cantate: Ioan: xvi.
- Vocem Iucunditatis: Ioan: xvi.
- Ascensionis. Marci vltimo.
- Exaudi: Ioan: xv.
- Die Pentecostes. Io: xiiii.
- Anden Pinst dag. Io: iii.
- Tredie Pinstdag Io: x.
- Trinitatis Syndag. Io: iii.
- Første Syndag effter Trinitatis Luc: xvi.
- Anden syndag effter Trinitatis Luc: xiiii.
- Tride Syn: effter Trinitatis Luce xv.
- Fierde Syn: effter Trinitatis Luce vi.
- Visitationis. Luce i.
- Femte Syn: effter Trinit: Luce v.
- Siette Syn: effter Trinitatis: Matth: v.
- S: Hans dag. Luce i.
- Siuende S: effter Trinitatis. Marci viii.
- viii Syndag effter Trinitatis Matth. vii.
- ix. Syndag effter Trinitatis. Luce xvi.
- x. Syndag effter Trinitatis Luce xix.
- xi. Syndag effter Trinitatis Luce: xviii.
- xii. Syndag effter Trinitatis. Marci. vii.
- xiii. Syndag effter trinitatis. Luce. x.
- xiiii. Syndag effter Trinitatis Luce. xvii.
- xv. Søndag effter Trinitatis. Matth. vi.
- xvi. Syndag effter Trinitatis Luce. vii.
- xvii. Syndag effter Trinitatis. Luce xiiii.
- xviii. Syndag effter Trinitatis Matth xxii.
- xix Syndag effter Trini: Matth. ix
- xx Syndag effter Trinit Matth: xxii.
- xxi. Syndag effter Trinit: Io. iiii.
- xxii. Syndag effter Trinit. Matth. xviii:
- xxiii. Syndag effter Trini: Matth: xxii.
- xxiiii. syndag effter Tri: Matth: ix.
- xxv syndag effter Trinit: Matth. xxiiii.
- xxvi. syndag effter Trinit: Ioan: vi.
- Erlig oc Velbyrdig mand Peder Gaatske/ Kongelig Maiestats Lensmand/ paa Københaffns Slaat/ Naade oc fred aff Gud Fader ved Iesum Christum.
- Vor Herris Iesu Christi forklarelsis Historie/ tilsammen screffuen/ aff de tre Euangelister/ Mattheo i det syttende/ Marco i det niende/ och Luca i det niende.
- En liden forklarelse/ huorledis det følger effter huert andet.
- Den første Predicken om denne Histories omstandeligheder.
- Om Historien i sig selff for en indgang til denne Predicken. ||
- Om Steden.
- Om Tiden.
- Den anden Predicken om den tredie omstandelighed/ det er/ om Personerne/ som komme til sammen/ oc talede sammen vdi Christi forklarelse paa Thabor bierg.
- Den tredie Predicken om de sager der vaare til/ huor faare Christus bleff saa forklarede.
- Om den første sag/ ||
- Om den anden sag.||
- Om den tredie sag.
- Den anden part aff denne Predicken om Historien at vdrede.
- Den fierde Predicken om de rette hoffuit Stycker aff den lærdom/ som giffuer sig til kende vdi denne Historie/ oc besynderlige om den første/ som er en Christen bøn. Texten.
- Den første om en Christen bøn.
- Den femte predicken som er om de dødis Opstandelse
- Den siette Predicken om Mose oc Elia oc om det euige Liff. || Texten
- Om det Første stycke.
- Den Siuende predicken end nu om Mose oc Elia/ oc om denne legomlig død. Den samme text/ oc See tho mend.
- Den ottende Prædicken End nu den samme text
- Den Niende Predicken om de tre Aposteler oc om vor skrøbelighed. || Texten.
- Den Tiende predicken om S: Peders ord oc ønske. Texten.
- Den elleffte predicken. Oc her begyndis den anden part aff denne Histori. Texten.
- Den Tolffte Predicken/ om Gud Faders Røst i denne forklarelse. Texten.
- Oc er det disse try ting.
- Om disse try ting effter huer andre ville wi tale/ met Guds Naadis hielp.
- Den Trettende ptedicken/ om Christi salige lærdom. Den samme Text
- Den fiortende predicken om menniskens skrøbelighed. Texten.
- Den femtende Predicken om Christi forbiudelse oc Apostelnis lydighed. Texten.
- Den xvi Predicken.
- S: Peders Epistel om vor Herris Christi forklarelse ii. Pet: i.
- Erlig oc velbyrdig mand Erick Bøllie til Tureby/ ønsker ieg Peder Palladius Naade oc fred aff Gud fader ved Iesum Christum.
- En merckelig Tractat om de dødis opstandelse oc om det euige liff. ||
- Petrus Palladius til den Christen Lessere.
- En ret vey igennem vor Herris Christi opstandelsis Histori befattit i tolff samtaler. Peder Palladius til den Christen læssere. ||
- Det Sabbathen vaar forgangen etc. Oc de sagde til huer andre etc.
- Oc der de vaare bedrøffuede etc.
- Da løber hun oc kommer til Simon Petrum etc.
- Maria stod faar graffuen/ oc græd vden taar etc.
- Oc de ginge ind i gtaffuen etc.
- Oc der de ginge hen/ see da komme nogle aff vocterne i Staden etc.
- Oc see/ Tho aff dem ginge samme dag/ til en By etc.
- Oc der de talede om hannem/datraadde Iesus selff mit t blant dem etc.
- Oc Thomas en aff de tolff etc.||
- Det effter obenbarede Iesus sig/ atter hoss det haff, hoff Tyberias.
- Der de haffde nu giort maaltid etc.
- Men de elleffue Discipler ginge til Galileam paa it Bierg etc.
- Petrus Palladius Følger her effter det femtende Capitel aff den første Epistel/ som S: Pouel scriffuer til de Corinther/ som er om vor Herris Christi opstandelse oc om allis vor opstandelse fra de døde/ oc det met en lidel forklarelse/ dem alle til trøst oc husualelse/ som lide sorg/ bedrøffuelse/ oc vedermod/ vnder Korssit/ i denne Verden.
- Petrus Palladius ønsker alle Sogneprester i disse thu konge Riger Danmarck oc Norrige/ Naade oc Fred i vor Herre Ihesu Christo.
- Confiteor.
- En bekendelse paa danske.
- En Bøn for Offuerigheden at bede paa knæ faar Alteret ved sig selff effter Ordinantzens lydelse.
- En Anden Bøn for Ko. Ma.
- Den 1. Søndag i Aduent.
- Den II. Søndag i Aduent.
- Den III. Søndag i Aduent.
- Den IIII. Søndag i Aduent.
- Paa Christi Fødzels dag.
- Paa S. Staffens dag.
- Paa S. Hans Euan.dag.
- Den I. Søndag effter Iule.
- Paa Nyt Aars dag.
- Paa hellig tre Kongers dag.
- Den I. Søn. effter hel. tre K.
- Den II. Søn. effter hel. tre K.
- Den III. Søn. eff. hel. tre K.
- Den IIII. Søn. eff. hel. tre K.
- Den V. Søn. eff. hel tre K.
- Paa Marie Renselsis dag.
- Den Søn. Septuagesima.
- Den Søndag Sexagesima.
- Paa Fastelaffuens Søndag om Christi Daab.
- Den I. Søndag i faste.
- Den II. Søndag i Faste.
- Den III. Søndag i faste.
- Paa Medfast Søndag.
- Den Søn. effter Medfast
- Marie Bebudelsis dag.
- Paa Palme Søndag.
- Paa Skær torssdag.
- En Formaning faar Alteret til dem/ som ville anamme Christi Legem oc Blod.
- Collect.
- Velsignelse offuer Folcket. effter Messen.
- En tacksigelse paa knæfaar Alteret effter Christi Naduere/ ved sig selff/ effter Ordinantzens lydelse.
- Paa Paaske dag.
- Anden Paaske dag.
- Tredie Paaske dag.
- Den I. Søn. effter Paaske.
- Den II. Søn. effter Paacke.
- Den III. Søn. effter Paaske.
- Den IIII. Søn. eff. Paaske.
- Den V. Søn. effter Paaske.
- Vdi Bede dage.
- Vor Herris Ihesu Christi Himmelfards dag.
- Den VI. Søn. efft. Paask e.
- Paa Pintzedag.
- Paa Anden Pintzedag.
- Paa Tredie Pintzedag.
- Hellige Trefoldighedz Søn.
- Den I. Sønd. effter Trinit.
- Den II. Søn. effter Trinita.
- Den III. Søn. effter Trini.
- Paa S. Hans Bapt. dag.
- Den IIII. Søn. efft. Trinit.
- Paa Marie Besøgelsis dag.
- Den V. Søn. effter Trini.
- Den VI Søn. effter Trinit.
- Den VII. Søn. eff. Trinita.
- Den VIII. Søn. effter Trini.
- Den IX. Søn. effter Trinitatis.
- Den X. Søn. effter Trinita.
- Den XI. Søn. efft. Trinita.
- Den XII. Søn. eff. Trinita.
- Den XIII. Søn. eff. Trini.
- Den XIIII. Søn. eff. Trini.
- Den XV. Søn. eff. Trinita.
- Den XVI. Søn. eff. Trini.
- Den XVII. Søn eff. Trini.
- Paa S. Michels dag.
- Den XVIII. Søn. eff. Tri.
- Den XIX. Søn. eff. Trini.
- Den XX. Søn. eff. Trinit.
- Den XXI. Søn. eff. Trini.
- Paa Alle Helgene dag.
- Den XXII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXV. Søn. effte. Tri.
- Den XXVI. Søn. efft. Tri.
- Den XXVII. Søn. eff. Tri.
- DEt er et almindeligt sprock/ ...
- For det Første skal der liuses for dennem aff Predicke stolen/ met saadanne ord.
- Martinus Luther ynsker alle Christne læsere/ naade oc fred i Iesu Christo vor Herre.
- Døbe faderen siger.
- Lader oss høre det hellige Euangelium/ som S. Marcus scriffuer. ||
Alle forekomster
✂ DEt er et almindeligt sprock/ saa mange land saa mange seder/ Effterdi at Brøllup oc Ecteskaffs staat er en verdslig handtering/ da bør oss aandelige eller kircke tienere inted at ordinere eller regere der vdi/ Men lade huer Land oc Stad her i nyde oc beholde sin brugelse/ oc seduane. Sommestæds føre de Bruden tuende gonge til Kirsken/ baade om afftenen oc om morgenen/ Sommestæds icke vden en gang/ Somme forkynde oc opliuse deris Ecteskaff paa predicke stolen/ tho eller tre wger tilforn/ Dette oc alt andet saadant/ Lader ieg Herrer oc Førster/ Borgemestere oc Raad/ skaffe oc gøre som de ville/ Det kommer mig intet ved.
✂ Men naar mand begere aff oss/ at wi skulle faat kirckedøren eller i kircken læse Guds velsignelse/ oc bede vor bøn offuer Brud oc Brudgomme/ eller vye dennem tilsamen/ da ere wi skyldige det at gøre/ Der faar vilde ieg lade vdgaa denne lille Bog om Bruduielse for de vnge Sogneprester som icke bedre kunde/ at de motte bruge || endrectelige met oss denne form oc maade. De andre som det bedre kunde (det er) de som icke kunde alting/ Men de lade dennem tycke at de kunde alting/ de haffue denne mine tieneste inted behoff/ vden saa megit at de kunde kaastelige oc mesterlige straffe oc sette til rette det wi gøre/ oc tage dennem vel vare at de icke skulle holde noget lige met andre/ oc gøre alting effter deris egit hoffuit/ Thi mand maatte ellers tencke at de skulde lære nogit aff andre/ det vaare en stor skam.
✂ Effterdi at mand haffuer her til brugit saa drabelig stor prang met Muncke oc Nunder i deris Induielse/ Endog at deris staat oc vesen er en wgudelig oc klar menniskelig tant oc dict/ som ingen grunduol haffuer i scrifften/ Huor megit mere skulle wi ære denne gudelige staat/ oc met mange herlige stycker viye Brud oc Brudgomme til sammen/ oc bede for dennem oc ære dennem? Thi endog det er en verslig staat/ saa haffuer det dog Guds ord for sig oc er icke dictet eller || sticktet aff mennisken/ som Muncke oc Nunne stat/ Der faar skulle det hundrede maal yppermere actis end klosterleffnis stat/ Huilcken som skulle actis at være den aller versligeste oc kiødeligste stat/ effterdi det er fundet aff kiød oc blod/ oc stictet aff verdslig vijsdom oc fornufft.
✂ Oc paa det at vngt folck maatte lære at ansee aluorlig denne Ecteskaffs stat/ oc den i ære at holde som Guds Gerning oc Bud/ oc icke saa spaattelige driffue deris daarhed der om/ met lader met bespaattelse oc met anden saadan løsactighed/ som mand pleyede her til at gøre lige som det skulle vere en skemt eller børneleeg at giffue sig i Ecteskaff/ eller gøre Brøllup.
474✂ De som haffue først stictet at mand skal føre Brud oc Brudgomme til Kircken/ ansaage det for ingen skemt/ men faar en ret aluorlighed/ Thi vden tuiuel/ vilde de der hente Guds velsignelse oc en almindelig bøn/ oc icke driffue nogen leckerij eller Hedenske abenspil.
✂
Saa beuiser oc det samme den gerning || sig selff vel/ Thi huo som begerer aff Sognepresten eller Biscopen en almindelig Bøn oc Guds velsignelse/ Hand giffuer vel der met til kende (endog hand taler det icke vd met munden) huad fare oc nød hand giffuer sig i/ oc huor storlig hand haffuer samme Guds velsignelse oc en almindelig bøn behoff til Ecteskaffs stat/ Thi hand fornimmer vel/ som mand oc daglige befinder huilcken wlycke Dieffuelen kommer affsted i Ecteskaffs stat/
met Hoer/ Wtroskaff/ Wenighed oc alle haande iammer.
Saa ville wi nu paa denne maade/ handle met
Brud oc Brudegomme/ der som de det
aff oss bede oc begere. ||