Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

IV.

Traktaten om Mildhed og Sagtmodighed kendes kun i én Udgave - Originaludgaven. Denne er i lille Oktav, som Titelbladet (S. 371) viser, og bestaar af 2 otte-bladede Læg (sign. B-Bv). Linjeantallet er 22; paa sidste Side findes dog 24 Linjer, idet Slutningen er trykt med en mindre Type. Udgaven er "prentet i Københaffn"; Bogtrykkerens Navn er ikke meddelt, men den typografiske Udstyrelse stemmer ligesom i de foran udgivne navnløse Tryk ganske med Udstyrelsen i samtidige Tryk af Hans Vingaard; jfr. foran S. 312 og 331.

Af Udgaven findes paa d. kgl. Bibliothek i Kbh. ét fuldstændigt og to defekte Exemplarer; desuden har Universitetsbibliotheket ét fuldstændigt Exemplar.