Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

✂

Erlig oc Velbyrdig Mand Eskil Oxe
Kongelig Maistats Kentmestere ynsker
ieg Peder Palladius

✂ NAade och Fred aff Gud Fader ved Jesum Christum. Kære Her Rentmestere effter en euig tacksigelse for alle velgerninger/ skencker ieg eder en liden vnderuisning/ om fred oc enighed at holde met sin Neste/ som ieg lod vdgaa paa Prenten/ til at brugis mod det/ som Satan/ alle Christnis modstander/ haffuer allerede begynt met kiff och trette/ met klammer oc bulder/ vdi nogle Købsteder/ besynderlige her i Siæland/ Huor aff der pleyer at komme meget ont och wlyst i land oc Rige/ det Gud naadelige affuende/ oc styre den arffinde och wuen som saar sin Klinte iblant Guds ord/ at forderffue fattige Christne met/ bedendis ati ville icke || forsmaa dette lille/ forhaabendis at det kand io noget hielpe til gaffns oc til Guds ære/ naar at Sognepresterne ere flitige til at holde deris Almue disse Sager faare/ oc affuerie bulder oc trette. Eder Gud Almectigste befalendis. Screffuit i
Københaffn den Søndag nest faar S. Mortens
dag Guds Aar M.D.Liii.

✂

Huad Mildhed eller Sactmodiøhed er.

✂ MIldhed/ Sactmodighed/ Barmhiertighed Miskundhed/ Taalmodighed/ medlidelse/ benaadelse/ offaerbærelse oc tilgiffuelse. Disse komme noget nær offuer ens met huer andre/ oc mercke at forlade oc tilgiffue stedze oc altid sin fattige Neste alt det/ som hand haffuer brudet hannem imod/ Lærer aff mig/ siger Christus Matt. xi. Thi ieg er mild oc ydmyg aff Hiertit. Mild til at forlade al fortørnelse/ och ydmyge til at tiene alle andre/ Dauid siger/ Psal. Li Gud Forbarme dig offuer mig/ Det er/ forlad mig alle mine Synder/ Oc den arme Taaldere sagde/ Luc: xviii. Gud ver mig naadig och barmhiertig/ det er alt sammen sagt om syndernis forladelse. Mattth.v. Salige ere de Milde/ det er/ de Sactmodige/ som gerne forlade oc tilgiffue al fortørnelse. ||

✂ Nu vil Gud almectigste/ at lige som hand er Mild oc Barmhiertig/ til ath forlade/ saa skulle wi fattige Christne ocsaa vere imod vor Jeffn Christen altid redebaane oc veluillige til at forlade huer andre indbyrdis. Verer/ siger Christus/ Barmhiertige/ lige som eders himmelske Fader er Barmhiertig. Luce vi.

✂ Der findis ocsaa mange drabelige Sager i den Hellige Scrifft der til/ at ith Menniske/ som vil vere en Christen/ bør at vere mild/ oc snar til at forlade oc tilgiffue/ oc icke at vere heffngirrig imod sin Neste.

✂ * Den Første sag/ er en aluorlig Befalning/ at Gud befaler huer Christen atforlade oc tilgiffue al skyld oc brøde/ som hans Neste kand findis at vere brødig vdi mod hannem.

✂ Thi/ saa staar der screffuit hoss Matthæum i det xviii. Der som din Broder || (det er din Neste) synder mod dig/ da forlad hannem/ oc der Peder spør hannem at huor tit det maa ske/ da siger hand/ Halfffierdesinds tiue gonge/ siu gonge/ det er/ Saa tit oc saa offte/ som det skeer/ at vor Neste fortørner oss.

375

✂ Det samme siger hand ocsaa en anden sted om samme Befalning/ Matt: v. Ver til freds oc metlidig met din modstandere/ som du est paa veyen met etc.

✂ Oc hoss Lucam i det xvii. Der som din Broder synder mod dig vnderuise hannem/ oc dersom det fortryder oc angrer hannem/ at hand haffuer fortørnet dig/ da forlad hannem det etc.

✂ * Den anden sag er it Løffte/ Huor met Gud loffuer oc tilsiger dem/ som ville forlade/ at de skulle bliffue ved och beholde forladelse.

✂ Thi saa siger Christus/ hoss Lucam || i det vi. Cap: Forlader oc eder skal forladis. Oc hoss Matthæum i det vi. Capi: Der som i forlade Mennisker deris Synder/ da skal oc eders Himmelske Fader forlade eder eders Synder. Det skal icke saa forstaas/ at wi kunde forhuerffue Synders forladelse/ met vor forladelse/ Thi den faa wi aff Guds blote Barmhiertighed oc naade/ Men at hand vil icke bryde op igen met oss/ men vil lade oss beholde Naade oc Syndernis forladelse/ om wi ville forlade vor Neste. Ville wi haffue Naade och forladelse aff Guds barmhiertighed/ da bør oss io at beuise vor Neste Naade oc forladelse/ aff vor Barmhiertighed.

✂ * Den tredie sag er en Trusil/ huor met Gud truer alle dem/ som ere wmilde oc wbarmhiertige mod deris Neste.

✂ Thi saa siger Christus. Matt: vi. Der som i icke forlade Menniskerne/ Da skal icke heller eders Fader forlade eder/ eders Synder.

✂ Matt: xviii. || Saa skal ocsaa min Himmelske Fader gøre mod eder (det er/ kaste eder i Fenxel) om i icke forlade/ huer sin broder/ aff eders Hierter. Det er/ Hand vil sige eder al venskab oc forladelse op igen/ oc gaa til streng ræt met eder/ vden al Barmhiertighed/ om i ville icke vere barmhiertige/ Der faar/ Huo der er wbarmhiertig mod sin Neste/ Hand skal ingen Barmhiertighed haffue aff Gud.

✂ * Den Fierde sag er vor Skel och Fornufft/ som giffuer oss klarlige nock faare/ ath oss bør at vere lige saa sindede imod vor Neste/ som wi ville ath hand skal vere sindet imod oss.

376

✂ Thi saa siger Christus Matt. vii. Alt det som i ville/ ath Menniskerne skulle gøre imod eder/ Det gøre imod dem. Thi det er Louen oc Propheterne/ det er/ Det er Naturlig Low/ oc der paa henger al vor omgengelse met vor Neste. Ville wi at hand skal see igennem Fingre/ forlade/ tilgiffue oc || forglemme vor brøst/ oc bære offuer met oss oc haffue medlidelse met oss/ da bør oss to at gøre hannem det samme skel igen. Thi ellers gøre wi hannem wskel/ oc icke det som wi ville hende oc haffue aff hannem.

✂ * Den femte sag/ er den almindelig Fred oc rolighed/ den bør oss icke at forstyre men mere hielpe til ath den kand ved mact holdis.

✂ Thi saa siger Christus Mar: ix. Holder fred iblant eder/ Oc S. Pouil siger Rom: xii. Kand det ske/ da holder fred met alle Mennisker/ saa meget som eder er mueligt/ Verer icke heffngirrige min aller kæriste/ men lader vreden fare. etc. Rom: xiiii. Lader oss effterfølge det som hører til fred oc til opbyggelse imellom oss indbyrdis. Thi siger hand i. Cor. xiiii. Gud er icke wenighedz Gud det er/ hand vil icke vere deris Gud/ som ere tuedrectige oc tretactige men deris som elske Fred oc enighed. ||

✂ * Den siette sag er en Christen Bøn/ som aldelis forhindris oc bliffuer wduelig naar Had oc Heffngirrighed voxer vdi oss.

✂ Thi det beuiser Christus Matt vi. i det/ at hand sette strax bag til Fader vor/ dette stycke/ om vor Forladelse mod vor Neste.

✂ Och S. Pouel siger/ i. Timot: ii. Jeg vil at Mendene skulle bede alle vegne/ oc opløffte rene Hender/ foruden Vrede oc wsamdrectighed.

✂ S. Peder giffuer ocsaa klarlige nock til kende/ i. Petri iii. At en Christen Bøn forhindris vdaff tuedrectighed oc ond forligelse. Der som vor Bøn er forhindret oss faare/ saa er alt andet gaat borte faar oss / Der faare kand der oc inted vere grummere oc gruseligere/ end at Dieffuelen/ kand tage oss vor Bøn fra/ ved Vrede och Heffngirrighed/ ath wi kunde icke sige met en || god samuittighed/ forlad oss vor skyld/ som wi forlade etc.

377

✂ * Den siuende sag er Guds ære/ i det hand er den/ som bør at heffne.

✂ Thi ssa staar der screffuit Deut: xxxii. Rom: xii. Giffuer mig Heffnen/ ieg vil vederlegge/ siger Herren. Der faar bør oss at lade hannem beholde sin ære/ thi at hand maa det ingenlunde lide/ at wi tage den fra hannem.

✂ * Den Ottende sag er/ Syndsens storhed/ oc suarhed/ huor aff vor skyld findis at vere mod Gud stor oc suar/ frem for vor Nestis brøst er mod oss.

✂ Matt: xviii. Thi saa staar der/ at den onde Suend vaar sin Herre thi tusinde pund skyldig/ Det vaar tresinds tiue maal hundrede tusinde Kroner/ Thi huer pund vaar ved Tresinds tiue Kroner/ Oc hans Stoldbroder vaar hannem eckon hundrede || Sølpendinge skyldig/ det er/ Hundrede dagløns pendinge/ stycket tre skillinge/ kand løbe ved vi. Daler/ Huad vaar det mod den anden sum/ Der faare/ er den wræt och skade/ som wi kunde faa aff vor Neste/ inted eller lidet regnendis imod den skyld och brøde/ som wi daglige falde faar Gud met/ Thi Gud er euig och almectig. etc.

✂ * Den niende sag/ er/ at betencke Gudz Naade och Mildhed/ Huor met hand lader sig euige och altid beuegis til at forlade oss vore Synder.

✂ Thi saa siger hand hoss Propheten Ezechielem i det xviii. Naar it Menniske vil omuende sig/ vil ieg aldri komme hans wrætferdighed ihu.

✂ Oc Taulerus siger/ der som wi recke hannem en Finger/ da recker hand oss/ sin hele haand/ Oc at wi ere aldri saa redebone til ath bede/ at hand er ey mere redebon til at giffue. ||

✂ Det gaff vor Herre Christus oss til kiende/ met den forlorede Søn och hans milde Fader/ som løb imod hannem oc tog hannem til Naade.

✂ * Den tiende er at betencke/ at vor Neste (Matt: xviii.) er vor medtienere/ oc hører den samme Herre til/ som wi høre til/ Oc beggis vor Herre vil fortryde det/ om wi fare hart aff sted oc ere strenge met huer andre/ effterdi at hand farer selff saa mildelige aff sted met oss och vor brøde/ som hand 378 bleff vred paa den onde Suend i Euangelio oc loed hanne faste i Fenxel/ som hand skulde aldri komme vdaff igen. Fohand greb sin medtienere i halss oc haar/ oc vaar saa haar oc grum mod hannem.

✂ * Den Elleffte sag er/ den Hellig Aands oc alle Englis oc alle fromme Christnis bedrøffuelsse/ som hand oc de bedrøffuis met/ naar wi ere heffngirrige oc strenge || mod vor Neste/ Thi det gør dem alle ont/ oc de klage det strax faar den euige Konge som vil holde regenskab met oss/ som den samme lignelse hoss Matthæum i det xviii. vduiser.

✂ * Den tolffte sag er Pinen for Heffngirrighed/ at saadanne skulle antuordis de Euige Bødeler i hender paa Domme dag som Kongen loed antuorde den onde Suend hen.

✂ Disse tolff Sager bør en Christen vel at betencke oc offuerueye/ naar hand er fortørnit aff sin Neste lidet eller meget/ huilcket hand begynder at vil drage hannem effter/ och icke afflade før end hand bliffuer heffnd offuer hannem/ || oc som mand siger/ faar en høuisk bod aff hannem. Oc taar sige/ at hand vil aldri giffue hannem til/ imeden der er varmt aff hans Hierte/ Ja hand taar træde dybere ind och gøre Dieffuelen en større tieniste oc sige/ at skulde hand end brende i Helffuede men Gud er i Himmelen/ da vil hand aldri forlade hannem/ det hand haffuer brudet hannem imod.

✂ O haardere Hierter end Sten/ O Dteffuelens tienere och trelle. Beder den Stackarl hannem om forladelse/ for Guds skyld/ oc for Jesu Christi naffn skyld/ Da bliffuer hand ni gonge Stoltere/ vredere och grummere der aff/ det nyder den Stackarl inted gaat at/ hand maatte saa gerne haffue det veyer inde at suale sin Kaal met. Men er det en Herremand/ Borger eller Bonde/ som er fortørnit/ da mue der Herremend/ Borgere eller Bønder omkring hannem/ Oc somme veye oc somme true/ Suærie och bande/ raade och formane/ saa lenge ath de || kunde dog om sier faa bugt paa hannem. Huilcket huercken Gud Fader eller Guds Søn kunde naa til forne/ Saa faar Mennisken ross oc Gud mister sin ære. O skamme skamme. Det straffis icke at gode Christne legge sig i at forlige tho eller 379 ere/ det befalis dem aff Gud/ oc salige ere de Fredsommelige/ et er/ de som legge vind paa/ ath skicke fred imellem andre/ Dog er det hans skyld som er fortørnit/ at Mennisken kand bliffue bønhørd met hannem/ oc Gud kand icke bliffue bøn hørd met hannem/ eller formaa saa megit met hannem.

✂ * Ja maatte du sige/ Hand vilde skilie mig ved min ære/ han vilde tage mit Liff aff mig. Hand slo min Fader ihiel/ Hand krenckte min søster/ Hand belaa mig min hustru faar/ hand haffuer giort saa oc saa mod mig/ oc skulde ieg icke see hans Hierte blod? Det er altsammen ont oc bør ath straffis/ dog aff øffuerigheden/ || effter Guds befalning/ oc icke aff dig/ Der som huer maatte oc skulde heffne sig selff/ da vaare der ingen øffuerighed behoff ath vere.

✂ * Ja siger du/ der faar vil ieg klage hannem faar øffrigheden/ at ieg kand saa faa ræt aff hannem oc bliffue heffnd offuer hannem/ Naar ieg seer/ at hand faar den oc den Død/ Oc ieg faar en høuisk bod aff hannem/ Suar. O du Heffngirrige Stympere. Vor Herre Christus forbiuder dig det Matt: v. oc siger saa. Ver til fredz oc kom offuer ens met din Neste paa Veyen/ met det aller første.

✂ Oc den hellige Paulus i. Cor. vi. siger Hui lide i icke heller wret? Hui lide i icke helder falsk oc suig? end i skulde gaa faar Dom met eders brødre etc. I gøre dem wræt/ i gøre dem suig etc. Dom oc Ræt er vel god i sig selff/ Men at lide wret/ oc giffue til for Guds skyld/ det er bedre.

✂ * Ja siger du/ giffuer ieg hannem en || wræt til/ da er hand strax til rede/ at gøre mig en anden/ Huor lenge skulde ieg saa lide? Huo der træder ormen paa Hoffuedet/ da vender hand hannem braadden igen. Maa icke ieg lige saa gøre? Suar/ Ney maat du icke/ Men bær helder gloende kul til hobe paa hans hoffuid/ Rom: xii. det er/ giff din wuen Mad om hannem hungrer oc dricke om hannem tørster/ Oc lad dig icke offueruinde aff det onde/ men offueruinde du det Onde met det Gode.

✂ * Ey siger du det er en haard tale/ Huo kand den høre? Huo kand det gøre? Suar. Du maat icke forargis aff Guds 380 ord/ thi det er Aand oc liff/ siger Christus/ hoss Joannem i det vi. Men tag helder paa at bede trolige Gud der om/ da vil hand bønhøre dig/ at du skalt kunde skicke dig Christelige imod din wuen.

✂ * O Himmelske Fader du veedst at meg er skeet wræt aff N. oc N. det klager ieg faar dig/ Oc effterdi at du haffuer || befalet mig at forlade oc tilgiffue min Neste hans skyld oc brøde/ oc du haffuer loffuit mig/ ath ieg maa da bliffue ved mine Synders forladelse/ oc end truet mig der som ieg vil icke forlade min Neste/ ath du vilt da bryde op igen met mig/ disligiste giffuer min skel oc fornufft mig det/ at ieg skal gøre imod min Neste/ som ieg vil hende oc haffue vdaff hannem/ Oc du forbiuder mig at komme bulder oc trette aff sted/ oc at forstyre den menige Lands fred/ met min heffngirrighed/ Jeg kand icke heller bede min Fader vor der faare/ Ja ieg fortager dig din ære der met/ Thi dig bør at heffne oc icke mig/ Da beder ieg dig for din Grundløsse Barmhiertighed/ ath du vilt giffue mig din Hellig Aands Naade/ Først at ieg maatte komme ihu oc betencke det/ at min skyld er større mod dig/ oc offuermaadige større/ end min Nestis er mod mig/ Der til met/ at ieg maatte betencke din store redebonhed til at beuise Naade oc forlade || Synden/ och at ieg maatte see mig i spegel paa dig/ at ieg ocsaa kunde lettelige til giffue aff hiertit/ det som min Neste haffuer brudet mig imod/ at ieg icke skal bedrøffue den Hellig Aand/ de hellige Engle och mine Jeffn Christne/ om ieg forfølger min medtienere/ Oc at ieg maatte vndgaa den pine oc straff/ som du haffuer beredt til alle heffngirrige/ och det ved din kære Søn vor Herre Jesum Christum Amen.

✂ Nu vel/ vilt du sige/ Jeg vil giffue hannem til/ oc huercken gøre hannem ont eller gaat/ vden ieg kand skiude effter/ naar hans Vogen helder noget/ Thi det vil dog nagge mig och gøre mig ont/ saa tit som ieg seer hannem/ eller tencker der paa. Jeg kand icke saa slet giffue det aff mit hierte/ Thi mit liff vaar i fare/ min ære vaar i veyskaalen oc al min velferd vaar noget nær borte. Suar/ Mod denne suare fristelse kant du 381 idelige læse denne effterfølgendis Bøn som er en almindelig || Bøn mod alle fristelser/ som komme it Menniske paa/ naar hand haffuer angrit oc mit sine Synder/ och er kommen til nogen rolighed paa sin Samuittigheds vegne.

✂ O Almectige Gud och Barmhiertige Fader/ nu kommer Satan igen til mig/ met siu andre Aander/ verre end hand vaar selff til forne/ oc vil atter vere om borde met mig oc henger mig hart paa halsen/ met ny fristelser/ til N. oc N. Synd/ oc vil komme mig i fald paa ny igen. Mit Kød och blod begynder at fulne oc lade drage/ Ja at effterfølge Dieffuelen/ som it Nød til slagterboden/ och kand nu inted andet tencke end det samme/ lige som du icke skulde vere til stede eller vide noget der aff. Louen holder vnder Høyen/ offuer en side fra mine øyen/ lige som der vaare ingen formaledidelse til. Satan huismer met sin hale/ och egger mig fast til Synden igen. Oc den syndelige lyst er alle rede rod fest i mit Hierte igen som til forne/ || saa ath ieg bier eckon effter Aarsage/ effter tid oc sted/ at fuldkomme samme synd/ Samtycken er giort. Jeg arme Flue er falden i garnit/ den Ederkoppe sider op i vraaen/ oc vil ruse til och sue Blodet aff mig och tage liffuit aff mig.

✂ O mig arme wsle Stackarl oc Stympere/ Gaar ieg nu lenger frem/ da forfaster ieg atter igen aldelis/ din Faderlig hiertens vilie oc venskab/ Ja der hoss ocsaa min Salighed/ oc en god Samuittighed oc rolighed som ieg vaar nu kommen til.

✂ Nu faar Dieffuelen mact at klage mig an paa ny igen. Nu faar Louen sin krafft igen/ at straffe oc formaledide mig/ Nu faar ocsaa mit Hierte oc min Aand/ som ieg klager dette met faar dig/ aarsage til at straffe mig paa ny igen/ Nu bliffuer det siste verre end det første/ Nu opuecker ieg din vrede offuer mig igen och gør mig selff en stor wbaadelig skade/ baade til Liff oc Siæl/ Ja || en stor affdragt der hoss/ aff min Næring oc biering/ som vil gaa til bage for mig/ oc formindskis baade pendinge oc andet gaat/ som du vndsetter mig met/ naar ieg kand tage mig vare/ at ieg icke falder i 382 fristelser igen. Alle de gode steder aff den Hellige Scrifft som ieg skulde nu bruge/ at affuerie saadant anfald met/ de ere mig saa fremmede saare/ lige som ieg haffde aldri læst eller hørt dem/ Saa forblindis ieg til met.

✂ O Fader det vaar icke saa talet mellem dig oc mig arme Synder/ nu der ieg fick Syndernis forladelse/ oc din Søns Jesu Christi legeme oc blod til en stadfestelse der paa/ da bad ieg dig/ oc da loffuede du at staa met mig/ at ieg skulde icke falde i Synd igen/ hui lader du mig nu løss? Hui slipper du haanden aff mig? Er icke din Høyre haand sterck nock/ at holde mig til bage? Est ey du min hiurde? Er ieg ey dit arme Faar/ her er Vlffuen || til stede/ oc slæber bort met mig. O Fader Fader/ Hielp hielp nu/ for vor Herris Jesu Chrtsti hellige pinis och døds verd skyld/ drag mig til bage til dig igen/ Nock er her syndet/ ia alt for meget/ Nock er her laagerit oc kellit met mit Kød oc blod/ Faa mig andet at tencke/ tale oc gøre/ Borttag al aarsage fra mig tid oc sted til min onde forsæt/ oc viiss Dieffuelen sin vey fra mig/ met de ord/ som din kære Søn visbe hannem bort met/ vige bort du Satan etc. Och lad du Fader/ dine hellige Engle komme och tiene mig trint omkring/ Lad mig icke bedrøffue den Hellig Aand/ eller driffue hannem fra mig som det er i Veyskaalen. Vnd mig at tencke mig ræt om/ huad fare her er paa ferde/ oc at her er andet at gøre/ end saa lade mig ledsage aff Synden/ Døden oc Dieffuelen/ hen fra dit Ansict/ til den euige pine. Affuerie det for din Kære Søns Jesu Christi rosens blod skyld/ Da bliffuer ieg ved en god Samuitighed/ huor met ieg kand rette || lige kalde paa dig/ tacke dig/ oc gaa frem i mit embede/ dig
til ære/ och min fattige Neste til gode. O Hielp/ hielp/
hielp/ Kære Fader vdi Jesu naffn/ Dig ske
ære ved hannem til euig tid.
Amen.

✂

✂ DEtte som her er screffuit om fred oc enighed om forligelse och tilgiffuelse mellem broder och broder/ mellem Neste oc Neste/ bør ingen at vende hen mod øffrigheds straff oc heffn/ som det er befalit aff Gud/ at heffne effter Louen/ och hører denne røst besynderlige til øffuerigheds embede/ som saa liuder. Giff mig heffn/ ieg vil vederligge/ ieg vil straffe/ anten selff/ eller ved andre/ Och det for disse tre sager skyld/ først at Retferdighed maa haffue sin gong/ Thi det hør til Guds retferdighed at Misdedere skulle rettis oc borttagis/ der som Barmhiertighed icke kand recke til dem. Der nest ath || de wskyldige kunde beskermis oc fordagtingis/ paa det siste for it exempel skyld/ at andre kunde see sig i spegel oc tage sig vare. Oc Gud vil at øffuertgheden skal icke vere forsømmelig i samme sit Embede/ Thi hand vil at tuct oc Fred skulle aluorlige hanthaffus oc beskermis/ som Louen siger/ Du skalt icke spare en Misdedere/ men tage hannem aff dage/ Ja der faare/ haffuer Gud skicket Lands Regement oc Herredømme/ och holder dem ved mact/ och end vnder tiden foruandler dem/ som Daniel ii. siger. Gud foruandler Riger/ oc skicker dem til veye/ Der faar er øffuerigheds straff en loulig straff/ aff Gud befalit/ offuer Røffuere/ Horfolck/ Aagerfolck/ Menedere/ Voldzmend och andre saadanne/ som bliffue effter Louen faar dom offueruundne oc dømte/ Der faar siger ieg/ bør ingen at vende det hen til øffuerigheds straff/ som ieg haffuer screffuit i denne lille Bog om en broderlig forligelse oc tilgiffuelse. Thi disse tho / som er øffuerigheds embede || och en Broderlig forladelse och tilgiffuelse/ maa mand icke blande til sammen/ som den wgudelig Julianus giorde och spaattede det hellige Euangelium/ lige som de Steder der forbiude en Christen broder/ at heffne sin skade paa sin Jeffn Christen der haffuer fortørnit hannem/ skulde kunde forhindre oc fortage øffuerigheds straff oc den menige Lands Fred och Regement/ Och hine Gendøbere haffue ocsaa giffuit saadant faare/ men denne Regel skulle fromme Christne beholde/ at det hellige Euangelium styrcker 384 oc stadfester øffuerigheds embede/ oc Lou och Ræt i Land oc Rige/ som komme offuer ens met vor Skel oc fornufft/ som det beuises aff det xiii. Capittel til de Romere.

✂ Der er stor skel imellem Beskermelse oc Heffngirrighed/ Beskermelse er at fordagtinge den wskyldigis liff/ godz oc ære/ rettelige oc loulige/ vden al begering oc hadskhed til at at gøre den anden skade. Men heffngirrighed er en hadsk begering i Hiertit oc en Sind || optend til vrede och ath gøre sin neste skade. Der som nogen vil wrettelige tage dit Liff heller Gods fra dig/ da er det io retferdigt/ at du besøger øffuerigheden om hielp och beskermelse/ som S. Pouil appelleret til Keyseren. Men her skalt du lade din hadskhed oc Heffngirrighed vere borte/ at du vilt icke gøre din Neste skade/ for hand giorde eller vilde gøre dig skade/ Lider du spaat och spe/ forhaanelse oc skendzord/ da giff vel act paa naar det er behoff at rense dig der faar/ och naar det er icke behoff. Thi da er det behoff/ naar det hellige Euangelium bespaattis der offuer heller oc naar der settis saadant it brendemercke paa dig/ som anten forarger den Christen Meninghed/ eller gør den almindelig Fred oc endrectighed skade oc affdragt/ som den hellige Athanasius lagde sig fra/ baade Troldom oc andet/ som hans vederpart haffde oplagt om hannem. Vdi saadanne Sager/ er beskermelse nødactig/ och mand kand alligeuel beholde en god Sarmuittighed || der hoss/ oc end bede for sin vederpart/ och alligeuel fordagtinge sin ære/ mere for andris end for sin egen skyld.

✂ * Men der falde mange andre Skendzord/ baade vdi druckenskab disuerre/ oc aff wbesindighed/ vonkundighed oc daarlighed/ som huercken gøre det hellige Euangelio skade/ heller de Christne forargelse/ heller den mennige Fred oc rolighed nogen forhindrelse/ dem kand mand sla igennem den store Sold/ Thi det er icke behoff at ligge sig saadant fra/ fordi der vil voxe mere ont vdaff/ saa at Land oc Rige kand forstyres der offuer/ Saadan fare bør en Christen ath forstaa oc offuerueye oc stille sin vredactighed oc heffngirrighed der faare oc dricke nogen wret vdi sig/ for den almindelige fred 385 och roligheds skyld/ oc icke kiffue oc trette/ for det/ som hand kand vel giffue til for Guds skyld/ Thi det er Gud teckeligt oc behageligt/ som Jesus Syrach siger/ Capite/ xxviii. Den som holder sig aff kiff oc trete || hand formindsker oc affliger Synderne. Ingen bør helder at tage aarsag her aff/ til at fortørne sin Neste. Thi at de som dette ville gerne gøre/ falle snart i øffrigheds Suerd oc straff/ om deris Neste vil end gerne giffue dem til.

✂ * Her vilde ieg at alle Sogneprestere Huer saa langt i det mindste som hans Siele sorrig recker/ vilde vere de rette Pacifici Matth. v. oc vere om borde met hine Heffngirrige/ æregirrige oc Hoffmodige Hierter/ som tage lidet oc gøre meget vdaff/ oc at de vilde hart holde dem/ den fattige Gud oc den fattige Christum faare/ som de saa ringe acte oc saa høylige foracte/ ath de maatte end bliffue bønhørde met dem/ ydermere end nogen deris kødelig ven/ it armt dødeligt Menniske. Gud kand end ocsaa ihuor arm de holde hannem at vere/ baade veye ved dem/ oc end true dem saa at det suier effter/ oc gør væ paa det siste Thi hand kand sla baade Liff oc Siel ned i Heluede. Matth. x. Fredsens Gud vnde oss fredsommelige at leffue met huer andre/ vdi vor Herre Jesu Christo amen.

Prentet i Københaffn.